Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Et nedbrud kom i vejen for overtagelsen af det nye hus
At GRIMME Skandinavien har et korps af dedikerede montører, der brænder for at løse opgaver og holde maskinerne hos kunderne kørerende, er Rasmus Vad et glimrende eksempel på. Han er 39 år og har arbejdet 13 år hos GRIMME Skandinavien.
Han er gift med Mie, der er selvstændig frisør, og i løbet af sommeren 2019 byggede de nyt hus i Kjellerup. Overtagelsen var sat til den 21. oktober, og specielt de tre børn Filuca, Magne og Ebbe glædede sig til at få nye værelser.
- Som servicemontør arbejder jeg mest på Fyn og i det sønderjyske. Jobbet den pågældende mandag var planlagt, så jeg kunne nå hjem til familien og til overtagelse af huset sidst på dagen. Men som så ofte, når man er montør, opstod der også den dag noget uforudset, hvor en kartoffeloptager hos en kunde blev ved med at drille.
Klokken blev mange, og jeg måtte ringe hjem til Mie, og få hende til at udsætte overtagelsen af huset. Hun blev selvfølgelig skuffet, og specielt Magne på fire år blev super skuffet over ikke at kunne flytte ind på det værelse, som han selv havde valgt, siger Rasmus Vad, og tilføjer:
- Som montør er vi vandt til at blive hos kunden, indtil problemet er løst. Når eksempelvis en optager står stille, trækker det både mandskab og flere traktorer med sig. Derfor er et nedbrud bekosteligt, og derfor gør vi også det yderste for hurtigst muligt at få maskinen repareret og i gang.
Oplæring er vigtig
Rasmus Vad, der er uddannet kleinsmed, sætter stor pris på den oplæring, han har fået hos Grimme Skandinavien. Som montør er det vigtigt med et indgående kendskab til maskinerne, og ekspertisen opbygger montørerne hos GRIMME Skandinavien både på interne kurser og på kurser hos producenten i Tyskland. Han er også glad for opbakningen fra værkstedet, hvor han ved vanskelige og tidskrævende reparationer har mulighed for at tilkalde en bagvagt, så maskinen hurtigt kan komme i marken.
Som montør nyder han friheden til selv at tilrettelægge arbejdsdagen, så jobbet bliver udført, og der stadig er plads til familieliv, og til at konen også kan drive virksomhed.
En forstående familie
Rasmus Vad erkender, at der i højsæsonen trækkes store veksler på familien, og at de skiftende arbejdstider er en udfordring.
- Til hverdag kører jeg hjemmefra klokken fem, for i perioder med planlagt serviceopgaver at kunne nå hjem til at hente børn og deltage i deres fritidsaktiviteter. I sæsonen ved jeg til gengæld aldrig hvornår jeg er hjemme, og i den periode er det rart med en forstående familie og hjælpsomme forældre og svigerforældre.
- Til gengæld stortrives jeg på jobbet, og nyder at kunne gøre en forskel ude hos kunderne, hvor det ofte er store værdier, der står på spil, når eksempelvis en optager ikke fungerer, og høsten bliver forsinket.
Jeg elsker teknik og synes at det er spændende, at følge den tekniske udvikling. Der kommer hele tiden nye muligheder, og i dag er den bærebare computeren lige så vigtig som værktøjskassen, siger Rasmus Vad, der sammen med sine 12 montør-kollegaer hos GRIMME Skandinavien kører hundredtusindvis af kilometer i de røde servicebiler for at holde de mange Grimme maskiner kørende.