Nye beregninger fra Københavns Universitet om jordværditab givet til Miljø- og Fødevareministeriet viser, at landmænd der skal afgive jord til § 3 arealer skal regne med et samlet værditab på mellem 220 millioner kroner, som det laveste estimat, og 890  millioner kroner for det højeste estimat. Miljø- og Fødevareministeriet regner med at lovforslaget vil berøre cirka 37.000 hektar. Heraf vil de cirka 80 procent - svarende til cirka 29.000 hektar - have et egentligt udbyttetab, skriver miljøminister Lea Wermelin i et svar 12. maj til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. 

Hos L&F regner de med helt andre tal. Her viser beregninger foretaget af Seges at værditabet løber op i 1,8 milliarder kroner.  Seges beregner værditabet ud fra, at 45.000 hektar bliver § 3 områder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Seges skriver i sine beregninger omkring værditabet:  Der må forventes en væsentlig forringelse af jordværdien ved handel. Et groft skøn på et gennemsnitligt værditab på 40.000 kroner pr. hektar på cirka 45.000 hektar, i alt cirka 1.8 milliarder kroner. 

I svaret til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vurderer miljøministeren at i sær bedrifter, der mister over 10 hektar, eller hvor de påvirkede areal udgør mere en 20 procent af bedriftens samlede areal, vil blive påvirket af lovforslaget. Dette får betydning for cirka 15.000 hektar ud af de samlede cirka 37.000 hektar og vil betyde et jordværditab på cirka 220 millioner kroner. 

Mindre end 10 hektar

En række bedrifter påvirkes med mindre end 10 hektar eller med mindre end 20 procent. Dette vurderes at gælde for cirka 14.000 hektar. 

- For disse bedrifter er det mere usikkert, om udbyttetabet vil medføre jordværditab. Antages det alligevel, at udbyttetabet for disse arealer også slår fuldt igennem som jordværditab, vil der været et yderligere jordværditab på 205 millioner kroner. For de resterende 8.000 hektar uden udbyttetab vurderes der heller ikke at være et jordværditab, skriver miljøministeren i sit svar 12. maj. 

Svære udregninger

I svaret til udvalget erkender ministeren også, at det er vanskeligt at vurdere, hvordan jordværdien og dermed landmændenes økonomi påvirkes af lovforslaget. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I svaret står der: Miljø- og Fødevareministeriet er ikke i besiddelse af en model baseret på registrerede data, der kan forudse påvirkningen af jordværdien. 

Udredningerne fra Københavns Universitet viser, at det er vanskeligt at fastslå den faktiske sammenhæng mellem politikske tiltag, ændrede indtjeningsforhold og jordprisen, skriver ministeriet i sit svar. 

Beregningerne fra Københavns Universitet viser, at den samlede værdi af den danske landbrugsjord ialt er på cirka 400 milliarder, dermed vil et jordværditab til § 3 arealer svare til en påvirkning på cirka én promille af den samlede jordværdi. 

Lovforslaget L 164 

Forslaget indfører et generelt forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af naturarealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det gælder blandt andet visse heder, moser, enge og overdrev. Formålet med lovforslaget er at give naturen bedre vilkår på den del af de beskyttede naturarealer, der i dag lovligt kan sprøjtes, gødskes og/eller omlægges. Med forbuddet skabes der bedre levesteder og livsbetingelser for vilde dyr, planter og svampe på disse arealer, hvilket vil styrke biodiversiteten.
Lovforslaget følger op på den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, "Retfærdig retning for Danmark" (juni 2019).