Jakob Autzen, Frejlev, bliver ny forstander på Nordjyllands Landbrugsskole, skriver skolen i en nyhed på deres hjemmeside. 

Jacob Autzen tiltræder jobbet 1. juni efter Erik Poulstrup, der siden 2016 har været forstander på skolen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jakob Autzen er et kendt ansigt på Lundbæk, hvor han tidligere har været både underviser og stedfortræder.

Efter en lederuddannelse i militæret, valgte Jakob at følge sin passion for landbruget, og uddannede sig til Faglært Landmand og efterfølgende Jordbrugsteknolog, fra Aarhus Erhvervsakademi, skriver Nordjyllands Landbrugsskole. 

Han har de sidste 6 år været Landbrugskundechef hos Vækstfonden.

- I Jakob har vi ansat en forstander som har en bred forståelse for landbruget, og de udfordringer erhvervet til stadighed står overfor. Medarbejdere og bestyrelsen ser frem til at en stærk profil som Jakob Autzen kan videreføre Lundbæk som en faglig stærk skole med stolte traditioner, siger bestyrelsesformand og gårdejer Bøje Pedersen.