Miljøstyrelsen udsteder i dag en dispensation fra krav om sprøjtecertifikat og autorisation i Miljøstyrelsens autorisationsordning for brug af bekæmpelsesmidler (MAB), som er rettet mod de jordbrugere, greenkeepere og andre professionelle sprøjteførere, som allerede har et sprøjtecertifikat, men som grundet corona-krisen ikke kan komme på sprøjtecertifikat-opfølgningskursus her i foråret. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Dispensationen gælder for de brugere af pesticider, hvis sprøjtecertifikat for nylig er udløbet (efter 1. september 2019), og dispensationen løber frem til 1. juli 2020.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er på baggrund af denne dispensation ikke nødvendigt at indsende en ansøgning om dispensation, hvis du som professionel bruger er omfattet af dispensationens vilkår, skriver Miljøstyrelsen. 

Miljøstyrelsen vil i nær fremtid offentliggøre en proces for, hvordan styrelsen håndterer situationen efter 1. juli for så vidt angår udfordringen om at kunne gennemføre sprøjtecertifikat-opfølgningskurser og andre tilsvarende uddannelser og autorisationer.

Læs autorisationen her.