Ingemann Larsen på Mors har fået forhandlingen af franske Rotaking stjernerensere i Jylland. De er nu klar til at vise demo-modellen på 6,3 meter frem for kunderne.

I øjeblikket har Ingemann Larsen en enkelt demo fra Rotaking stjernerenser stående på Mors. Renseren skal nu viser frem for interesserede kunder i hele Jylland. 

-  Man bruger stjernerenseren, når afgrøder som for eksempel korn, majs, hestebønner og kartofler er kommet op med fire-seks centimeter blade. Man kan bruge den som mekanisk ukrudtsbekæmpelse i stort set alle afgrøder. Den kører i overfladen af jorden for at løsne ukrudtet, der så ligger på jorden og tørre ud. Den er især brugbar i økologiske bedrifter, fortæller Carsten Justesen.

Stjernerenseren fra Rotaking har et produktprogram på seks modeller, hvor bredden går fra 6,3 meter til 12,3 meter. Programmet er stadig under udvikling i Frankrig med flere typer og bredder. 

Carsten Justesen fremhæver, at stjernerenseren kan køre med stor hastighed - op til 25 km/t. 

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Faktisk er den mest effektiv, når den kører med høj hastighed, fortæller han. 

Brugt i USA 

Oprindelig er stjernerenseren et John Deere produkt, der blev brugt i USA i 70´erne til jordbearbejdning, fortæller salgsagenten for den franske producent Eurotechnics Agri. 

- I USA brugte man metoden, når den tørre jordskorpe skulle brydes, så jordvarmen kunne blive frigivet, og vandet trænge ned i jorden, fortæller Thomas Birkballe, salgsagent i Danmark for den franske producent. 

Præcis på samme måde kan metoden bruges i danske marker. 

- Kunsten er at få løsnet rodnettet i ukrudtet uden at ramme afgrødernes kerne, så en viden om sådyben er vigtig for at få det optimale udbytte af stjernerenseren, siger Thomas Birkballe. 

Hos Ingemann Larsen ser de frem til at vise deres demo-model frem, men de ærgrer sig over, at de blev sat på hold af en patentsag mellem den dansk maskinproducent GST Danmark og den franske producent. Det betyder, at de først kan levere stjernerensere til efteråret og igen til næste forår.

Patentsagen handler om, hvem der først udviklede stjernerenseren og har patentet på modellerne. 

- For 14 dage siden fik vi grønt lys for forhandlingen i Jylland. Vi forventer at tage hele produktprogrammet hjem, når vi kan se, at der er et marked på stjernerenserne, siger Carsten Justesen, hos Ingemann Larsen.