Abonnementsartikel

Den danske importør kører netop nu rundt med en helt speciel Kuhn såmaskine.

Kuhn Aurock er navnet på den helt nye type no-till såmaskine fra den franske producent af landbrugsmaskiner, som for første gang så dagens lys på Sima i 2019, og siden hen blev vist på Agritechnica 2019. Nu er den første rigtige maskine kommet i den danske muld, i det den danske importør af Kuhn, Maskinhandleren Indkøbsringen (MI) har kørt demo med maskinen hen over påsken og fortsætter i disse dage.

- Der er tale om den seks meter udgave med 5.000 liter tankkapacitet og 18,7 centimeter mellem såskærerne, fortæller Christian Korsholm, salgskonsulent hos MI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen kan også vælges med 15 centimeter såskærafstand, og en anden opbygning af pakkerhjul.

- På denne maskine er der pakkehjul hele vejen på tværs af maskinen, men der kan også vælges en model med blot fire pakkerhjul. Fordelen ved de mange pakkehjul er fordelingen af trykket fra den cirka 13 ton tunge maskine i kampklar tilstand, fortæller han.

rich-media-2
På denne maskine er der pakkehjul hele vejen på tværs af maskinen, men der kan også vælges en model med blot fire pakkerhjul.

Stor interesse

Christian Korsholm fortæller om stor interesse for den franske No-Till såmaskine, og man har været glade for at få de første erfaringer med maskinen på dansk grund.

- Maskinen er noget anderledes i sin opbygning end eksempelvis vores Espro discsåmaskine. Eksempelvis kommer tanken fra TT-buffervogn, som blandt andet benyttes til enkornssåmaskinerne. Ophænget til så-skærsbommen er pivoteret ophængt, da det er vigtigt, at så skærerne kører præcist hvor discene forrest på maskinen åbner jorden, og på den måde kan såskærsbommen tvangsstyres for en mere præcis kørsel.

Han fortæller, at man kan vælge mellem bølgedisc, som laver mere jordbearbejdning end de åbner-disc, som demo-maskinen er udstyret med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har faktisk også kørt med maskinen i harvet jord, og det er også vigtigt, at en No-Till maskine skal kunne begå sig her, da der uden tvivl vil være en overgangsperiode for den enkelte bedrift, når man vælger at omstille til hundred procent No-Till.

Såskærerne har to udløb, så sammensåningen af gødning og korn sker i såskæret.

- Det giver en række fordele ved eksempelvis såning af forskellige afgrøder på hvert andet såskær, og det er også muligt at køre med individuel dybde på de enkelte såskær.

rich-media-4
så-sektionen, som er monteret efter pakkehjulene, kan tvangsstyres for en mere præcis kørsel.

Tilpasset styring

Styringen af maskinen sker fra CCI1200 Isobus-terminalen, ligesom så mange andre Kuhn-maskiner.

- At vi styrer det fra en CCI-terminal betyder, at maskinen er hundred-procent Isobus-kompatibelt, så styringen kan også ske fra traktorens integreret terminal, forklarer Christian Korsholm og fremhæver nogle af de fordele, denne styring giver:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ligesom på Espro-discsåmaskinen, kan vi styre de enkelte sektioner på Aurock, og eksempelvis kan knivtromlen forrest på såmaskinen hæves helt, hvis der ikke køres i høje afgrøder. Det samme gør sig gældende i pløjet eller harvet jord, hvis man kan nøjes med blot at køre med såskærerne i jorden.

Såmaskinen er desuden udstyret med variabletildeling og sektionskontrol, så man reducerer overlap ved en afslutning såning af forageren.

rich-media-6
Såmaskinen er hundred-procent Isobus-kompatibelt, så styringen kan enten ske fra traktorens integreret terminal, eller fra CCI1200-terminalen, som ses her.