I øjeblikket oplever Danske Svineproducenter usaglige angreb mod deres produktion. For at komme angrebene i møde slår svineproducenterne i deres ugebrev fast, at grise kan ikke smittes med Covid-19.

- På trods af, at Covid-19 opstod i flagermus, fremfører visse kredse hårdnakket den løgn, at Covid-19 skyldes den industrialiserede husdyrproduktion. Det er rent spin og har naturligvis intet på sig. Tvært i mod. Det er videnskabeligt vist, at vores husdyr, inklusiv svin, ikke kan smittes med Covid-19, jævnfør et videnskabeligt studie:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"I konklusionen fandt vi, at fritter og katte er meget modtagelige for SARS-CoV-2. Hunde har lav modtagelighed, og husdyr inklusive svin, kyllinger og ænder er ikke modtagelige for virussen", står der i studiet.