Klokken 14.43 mandag eftermiddag fik alarmcentralen et opkald om brand på Kjærgård Landbrugsskole i Bramming, skriver jv.dk. Branden opstod i den ene længe i en trelænget gård. Det tog cirka to timer for beredskabet at slukke branden.

Brandårsagen er ukendt, og ifølge jv.dk kom ingen til skade ved branden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugsskolen skriver på facebook:

"Det er meget trist, men sandt - der har været ildebrand i vores helt fantastiske hovedbygning. Det er gået hårdt ud over administrationsfløjen. Vi rykker sammen i bussen og hjælpes ad i den kommende tid - håber på jeres tålmodighed".