Landbrugsstyrelsen har besluttet, at du i år kan søge tilskud til hele marken, selvom dele af marken er registreret som §3, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse. Det sker efter, at mange landmænd, efter ansøgningsrunden åbnede, har rettet henvendelse til os om mulighederne for at ændre reglerne. Tidligere har det ikke været muligt at søge tilskud på hele marken, herunder hvor mindre dele af marken ved en fejl er registreret som § 3.

Landbrugsstyrelsen fjerner også kravet om, at den ansøgte mark ikke må være omfattet af et gødningsforbud. Bemærk, at marken stadig skal leve op til en række andre betingelser, som sikrer, at virkemidlet på marken har den forventede effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ændringen gælder kun for 2020, men Landbrugsstyrelsen vil arbejde på at finde en permanent løsning til ansøgningsrunden i 2021.

Du ansøger om tilskud til hele marken i fællesskemaet på tast selv, og du kan søge allerede fra torsdag 26. marts.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at hvis du allerede har sendt din ansøgning ind, kan du ændre din ansøgning, hvis du vil søge tilskud til hele marken.