Abonnementsartikel

En Alpego U-plov er en mellemting mellem en plov og en undergrundsløsner, og den er ifølge den danske importør velegnet til såbedstilberedning

En bearbejdning af jorden med Alpego U-plov er ifølge den danske importør, Bjarne Rytter, Randers, tilstrækkelig, før såningen, og samtidig fremhæver han, at bearbejdningen har flere sidegevinster i forhold til mere traditionel jordbearbedjning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

U-ploven består af flade, skråtstillede tænder, og bagved kører to valser med krumme tænder, som justeres afhængig af jordtypen.

- Det vil sige, at jorden løftes op med knolde, som derefter knuses. Det vil sige, at den først løsner jorden og dernæst pakker den, fortæller Bjarne Rytter.

Ingen ny pløjesål

U-plovens arbejdsdybde kan reguleres helt ned til omkring 50-70 centimeters dybde, og dermed kan den bryde en gammel pløjesål, sammenkørt jord eller et allag.

Efterløbsvalsen presser jorden, således at fordampningen formindskes.

- Den giver et ideelt såbed i de fleste jordtyper. Maskinen forbedrer dræningen, og fremmer ikke en ny pløjesål længere nede, da det kun er 70 mm brede tænder der går i dybden, siger Bjarne Rytter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vand forsvandt

Han betegner Alpego U-plov som en meget kraftig maskine, som dog er let at trække på grund af tandstillingen.

Han angiver kraftbehovet til at være fra 50 til 450 hestekræfter afhængig af arbejdsbredde og arbejdsdybde.

Bjarne Rytter kalder U-ploven en ideel maskine til jordbearbejdning for eksempel før raps, eller hvor der er et allag eller strukturskader. Han nævner også tilfælde, hvor jorden er vandlidende, eller efter en periode med pløjefri dyrkning, fordi det ifølge Bjarne Rytter også kan give en pløjesål.

Bjarne Rytter nævner selv, at han havde et areal på cirka en hektar, som ofte stod under vand. Efter en behandling med Alpego U-plov er problemet tilsyneladende løst.

- Vandet er forsvundet, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bjarne Rytter har importeret Alpego-redskaber i få år, men U-ploven er endnu ikke rigtig slået an, erkender han.

Arbejdsbredden er fra to til fire meter.