Det vælter stadig ind med aflysninger af diverse arrangementer. Vi har lavet endnu en liste over aflysningerne her:
- Dansk Limousine Forenings fysiske avlsdyrsauktion den 21. marts ved Sønderskov Slot er aflyst. Efter dialog med sælgerne af dyrene er det besluttet, at de i alt 15 katalognumre inden udgangen af marts skal sættes til salg på online-auktion. Det præcise tidspunkt for online-auktionen er ikke fastlagt endnu.
- Skiold A/S aflyser arrangementet hos Prima Svin den 20. marts, men håber på at kunne holde det senere på året.
- Seges Svineproduktion aflyser So-seminar d. 17. marts i Fredericia. Der er endnu ikke planlagt en ny dato for So-seminar.
- Den forestående generalforsamling i LandboNord, den 19. marts 2020 i Brønderslev, er blevet aflyst. Flere andre af LandboNords arrangementer vil også blive påvirket. Rådgivningsvirksomheden bliver også nødt til at aflyse eller ændre på kundearrangementer i den kommende tid.
- Generalforsamling i Landboforeningen Gefion den 16. marts er udsat. Der er endnu ikke fastsat en ny dato.





