Der er masser af gå-på-mod hos de to nye ejere af Aarestrup Traktor & Maskiner.

Der er en lang tradition for salg og servicering af Zetor-traktorer hos Aarestrup Traktorcenter, hvor Lauritz Søndergaard fik forhandlingen i 1974, og leverede den første Zetor 14. januar samme år. Det så dog ud til, at den 46-årige Zetor-historie skulle have sin ende i Aarestrup i det Nordjyske - lige indtil Per og Daniel dukkede op.

Fra den 13. marts 2020 overtager 21-årige Per Christensen og 20-årige Daniel Nørhave maskinforretningen i Aarestrup og fører Zetor-traditionen videre.

Der er masser af gå-på-mod hos de unge, ivrige maskinhandlere, som har lært hinanden at kende gennem deres fælles læreplads: Sumas i Suldrup.

Faktisk mangler Daniel Nørhave stadig to år af sin læretid, mens Per Christensen blev udlært sidste år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Begge er uddannet EUX Landbrugsmaskinmekanikere, og CVR-nummeret har de to iværksætter haft i et par år:

- Vi grundlagde Jysk Maskiner og Stål for et år siden, og det har vi nu ændret til Aarestrup Traktor & Maskiner, fortæller Per Christensen.

De to unge landbrugsmaskinmekanikere begyndte deres virksomhed i produktion af en patenteret kost til rengøring i minkstalde og andet forefaldende smedearbejde.

rich-media-1
Der har været fokus på Zetor i 46 år i Aarestrup, og den trend håber man,at kunne forsætter under de nye ejere.

Der er plads til landsbysmeden

Man fortsætter med Zetor-forhandlingen fra den danske importør HCP, ligesom man også har fået Ponar-redskaberne fra HCP til butikken.

Håbet er, at man kan få solgt nogle Zetor i området, men ellers bliver hovedvægten af arbejdet primært smedearbejde, som landsbysmede rundt om i landet altid har været kendt for.

- I denne tid med fokus på større og større maskinforretninger, er der mange mindre opgaver, som der pludseligt er blevet et marked for. Det kan eksempelvis være montering af nyt skær på skovlen, lapning af dæk, smedeopgaver på redskaber og traktorer og lignende, fortæller de to nye ejere af Aarestrup Traktor & Maskiner.

Det er netop inden for dette segment, at man vil skille sig ud, og man er derfor spændt på at se hvad fremtiden bringer.

Desuden har man fået opbygget en god erfaring inden for specielt etablering af varmepumper, og det er også noget, man forventer at fortsætte med.

rich-media-2
Netop lageret er ét af omdrejningspunkterne for Zetor-forhandlingen i Aarestrup. Der er rigtig mange Zetor-dele på lager, som Per Christensen her viser.

Forandringer på vej

De nye ejere er allerede godt i gang med tanker om forandringer hos den nordjyske maskinforretning.

- Vi har planer om at flytte lidt rundt i forretningen, således lageret kommer til at holde flyttedag, og vi på den måde kan udvide værkstedet en smule, fortæller de unge ejere.

Og netop inden for lageret er man godt kørende hos Aarestrup Traktor & Maskiner. Der er et meget stor andel reservedele til Zetor-traktorer, og det håber man at komme til at nyde godt af.

- Mekaniker Tom Jensen har været ansat hos Aarestrup Traktorcenter i 25 år, og ham har vi ansat i det nye firma, fortæller Daniel Nørhave.

- Forretningen er specialister i Zetor, og sammen med ansættelsen af Tom, håber vi, at vi kan fortsætte med at have den ekspertise i forretningen.

rich-media-3
Tom Jensen har været mekaniker i maskinforretningen i 25 år, og han fortsætter under de nye ejere. Her er der aktuelt gang i en koblingsreperation i en ældre Zetor-traktor.
rich-media-4
Det vrimler med Zetor-traktor i Aarestrup. Foruden Zetor-forhandlingen har man også fået Ponar-forhandlingen i området.