- I de seneste 20 år har man gang på gang hørt om det endelige gennembrud for pletsprøjtning med ukrudtsbekæmpelse. Men hvorfor virker det så stadig ikke?
Sådan lød et spørgsmål fra lektor Jesper Rasmussen, Københavns Universtitet, da han i går talte ved ved konferencen "Digitale teknologier til fremtidens planteproduktion", der var arrangeret Future Cropping.
Det var Jesper Rasmussens budskab, at ny og spændende teknologi inden for præcisionsjordbrug skal modtages med en portion sund skepsis. Det gælder ikke mindst udvikling af sensorer til billedgenkendelse af ukrudt.
- Hvad blev der af H-sensoren? Jeg har forsøgt at finde ud af det. Den blev testet af nogle landmænd i Australien, der uden held forsøgte at få den til at virke. Min konklusion er, at dens billedanalysealgoritme ikke er robust nok. Den kan kun anvendes i et relativt lille tidsvindue, men så snart planterne begynder at overlappe hinanden, virker den ikke. Det er jo hamrende nedslående, men gik er galt?
Jesper Rasmussen nævnte derefter DAT-sensoren, der er udviklet i Norge og i princippet fungerer på samme måde som H-sensoren.
Ikke så ambitiøs
- Vil den så også fejle? Det er jeg ikke så sikker, for den er ikke så ambitiøs som H-sensoren. DAT-sensoren skal ikke kende forskel på ukrudts-arterne, men kun kende forskel på ukrudt og afgrøde. Derfor kan det godt være, at den vil give nogle gode resultater, sagde Jesper Rasmussen.
En anden interessant projekt er det dansk udviklede RoboWeedmaps, hvor en ATV krydser marken og tager højkvalitetsbilleder, der lægges op i skyen til behandling.
- Det kommer der så et kort ud af. Om dette slår igennem, vil kun tiden vise, sagde Jesper Rasmussen, som derefter gjorde den vigtige pointe, at der desværre en knas i samspillet mellem den offentlige forskning og den private kommercialisering.
- Når forskningsresultater fra den offentlig forskning omsættes til kommercielle produkter ser vi desværre, at samarbejdet mellem det offentlige og det private ophører.
- Det betyder blandt andet, at der kommer lidt for meget "frontstage kommunikation", sagde Jesper Rasmussen med henvisning til, at produktet lanceres som modent til markedet, men det så alligevel ikke helt holder.
- Forskere interesserer sig generelt meget lidt for at arbejde med kommercielle produkter, hvor både H-sensor, DAT-sensor og CropSat er gode eksempler, og den anden vej er det virksomhederne, der viser ringe interesse for videnskabelig dokumentation.
