Karsten Nielsen, som ejer maskinforretningen Sumas i Suldrup syd for Ålborg har taget en dyb indånding og opsagt sin Deutz-Fahr-forhandling. I stedet for har han indledt et samarbejde med Fendt-specialisten TBS Maskinpower, som lejer sig ind hos Sumas og starter afdelingen TBS Suldrup.

- Vi har været glade for samarbejdet med HCP omkring Deutz-Fahr, men vurderer, at vores planer for fremtiden passer bedre med et samarbejde med TBS Maskinpower omkring Fendt, så da muligheden for at facilitere TBS Suldrup opstod, slog vi til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han understreger, at Sumas selvfølgelig fortsat gerne vil servicere Deutz-Fahr traktorer og har sikret sig fuld adgang til reservedele og lignende.

For Sumas betyder aftalen, udover at man siger farvel til forhandlingen af Deutz-Fahr, ikke væsentlige ændringer. Firmaet har næsten 4.000 kvadratmeter under tag og er kendt for at arbejde med både udendørs og indendørs mekanisering og har desuden en stor VVS-afdeling. Landbrugsafdelingen sælger en række redskaber eksempelvis Kuhn Dal-BO, He-Va, Thyregod, og serviceafdelingen påtager sig at løse stort set alle typer opgaver ude hos områdets mange kunder.

rich-media-2
Karsten Nielsen fra Sumas ser frem til det nye samarbejde med TBS Maskinpower

Fokus på Fendt Full-Line

TBS Suldrup lejer sig ind hos Sumas, og afdelingen bemandes primært af de Fendt salgs-, service- og reservedelsspecialister, som i forbindelse med omlægningen af Fendt-salgsdistriktet i Nordjylland er fulgt med deres brand fra Hjallerup Maskinforretning til TBS Maskinpower. Derudover vil flere af de nuværende Sumas-medarbejdere supplere Fendt-organisationen og f.eks. facilitere Fendt-reservedele. Karsten Nielsen vil i praksis blive daglig driftsleder af afdelingen i tæt samarbejde med ledelsen fra TBS Maskinpower.

Fokus på Fendt Full-Line

Med aftalen har TBS Maskinpower nu centrale værkstedsfaciliteter i Starup, Holstebro, Askildrup og nu Suldrup.

Placeringen i Suldrup er noget nær optimal for at kunne yde Fendt-service i området med hurtige adgangsveje til kunderne nord for Limfjorden. Med fire centrale værksteder og cirka 30 servicebiler på landevejen, har TBS Maskinpower nu hele deres Fendt-område fra linjen Kolding-Esbjerg i syd til Skagen i nord dækket med servicespecialister.

- Med de fysiske faciliteter i Suldrup på plads får de Fendt-specialister, der tidligere var ansat hos Hjallerup Maskinforretning, en fast base i rigtigt gode rammer, og med support af Karsten Nielsen og hans team fra Sumas, er det et godt udgangspunkt for at udvikle Fendts markedsandel og servicegrad i Nordjylland, fortæller Jan Garder, adminsterende direktør hos TBS Maskinpower. Han opfordrer i øvrigt områdets kunder til at kigge ind på AgriNord i Aars d. 4. marts, hvor de lokale Fendt sælgere Ernst W. Hansen og Keld Fuglsang står klar til at fortælle om planerne – og selvfølgelig også alle mulighederne i Fendt Full-Line.

SUMAS blev indtil 2012 drevet under navnet Suldrup Maskinforretning. Firmaet har næsten 4.000 m² under tag og er kendt for at arbejde med både udendørs og indendørs mekanisering og har desuden en stor VVS-afdeling.