Under overskriften "Bliv klædt på til dialog" tog Niels Bjerre, Bayer Cropscience, på vegne af Dansk Planteværn fat på at forklare BL-medlemmerne, hvordan effekten af planteværn kan forklares på en mindre teknisk og mere populær måde.
Det kan ifølge Niels Bjerre ikke nytte at være meget teknisk, for så trænger man slet ikke igennem.
Han har derfor udviklet forskellige sammenstillinger og beregninger, som han har erfaring for gør det lettere at trænge igennem med et positivt budskab, når man snakker med naboer, andre børns forældre i skolen eller i sportsklubber eller hvor man ellers færdes.
- Så kan vi få ringene i vandet til at brede sig, sagde han.
Som eksempel på betydningen af planteværn i et historisk perspektiv viste han, at der i 1960 skulle 15 kvadratmeter pr. dag til at brødføde en dansker. I dag er det kun seks kvadratmeter pr. dag.
- I 2050 vil det være 4,8 kvadratmeter. På det areal kan man dyrke ni brød, og det er mere, end man kan spise på en dag, så vi kan roligt bruge noget af udbyttet til at fodre dyr, så man kan få skinker og andre animalske produkter, sagde han.
Vi vil nok også gerne have øl og bomuldsskjorter og meget andet, og det kan vi ifølge Niels Bjerre også få.
- Men det forudsætter, at vi er effektive på de 4,8 kvadratmeter, sagde han.
Med udsigt til en stor befolkningsvækst oplever Niels Bjerre dog, at mange ser regnestykket som noget, der mest vedrører Asien og Afrika, men ikke har betydning i Danmark.
Men når han analyserer udviklingen i hele verden, ser billedet ret paralellt ud.
- Grunden til, at kurven matcher udviklingen i lande med en stor befolkningstilvækst er, at vi lever stadigt længere i Danmark. Og det gælder også udviklingen i Finland og Sverige.
- Men Finland og Sverige er ikke selvforsynende på trods af, at de har større areal pr. indbygger pr. dag end i Dk, så det er ikke ligegyldigt, hvor de kvadratmeter ligger.
Niels Bjerre konfrionteers ofte med, at alt var meget bvedre i de gode gamle dage.
Han viste derfor, hvor meget mere effektive planteværnsmidler er i dag, og hvor meget mindre, der skal bruges af stofferne. Han påviste, at man i 1960 brugte planteværn i et omfang, der var 40.000 gange større end i dag, når han indregner mængder og effekt.
- Og selvom jeg kan huske, hvor lemfældig omgangen dengang var med kemi, som var gult og forsynet med døningehoveder. Min fars arm blev gul, og hunden blev gul - men katten listede væk, fortalte Niels Bjerre og tilføjede, at landmænd alleigevel lever længere end andre faggrupper.
- Jeg taler dog ikke for lemfældig omgang med kemi, understregede han.
Grundvand
Niels Bjerre oplever, at grundvandsdiskussionen er et dansk fænomen.
Han forklarede, at de færreste danskere kan forholde sig til, når en gtrænseværdi angives til 0,1 mikrogram pr. liter. Det er meget lidt, og det svarer til 4 millimeter ud af 40.000 kilometer, som omtrent er jordens omkreds ved ækvator.
Han viste også, at det hyppigste fund i grundvand stammer fra myggebalsam. Det næsthyppigste fund er fra koffein, dernæst flourforbindelser og på fjerdepladsen Atrazin.
- Vi er nødt til at stille dem op i en lang række og så rangere dem. Og jeg tror ikke, glyphosdat står forrest på denne liste, sagde han.
