- I er terrieren der bider sig fast, I kommer ofte med nogle skrappe meldinger, sådan startede Erling Bonnesen (V) sit indlæg på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling i dag.

Erling Bonnesen langede flere gang ud efter den nuværende regering for hele tiden at stille nye krav til landbruget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- De siger hele tiden: vi vil landbruget, men de stiller hele tiden nye krav. Måske siger de det, fordi de mener det, men måske også for at please deres bagland i de andre partier. Det har desværre nogle skræmmende effekter. Regeringen flytter konstant målstregen, så det bliver svært at opfylde kravene, sagde Bonnesen.

- I Bæredygtigt Landbrug flytter I ikke målstregen og måltavlen, I kæmper for bedre og mere retfærdige vilkår for landbruget, roste han.

Erling Bonnesen sluttede sit oplæg med en opfordring til at råbe et hurra for dansk landbrug. Forsamlingen var med på ideen og råbte et tydeligt trefoldigt hurra.

Ægte vestjyde

Alex Vanopslagh var også inviteret til debat og blev præsenteret af Flemming Fuglede Jørgensen som den unge politiker med det vanskelige efternavn.

- Selvom om jeg er blevet københavner med smarte briller, har jeg ikke glemt de værdier, jeg er vokset op med. Jeg er vokset op i Vestjylland, så jeg kender godt jeres verden, sagde Alex Vanopslagh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil kæmpe for, at I får ordentlige rammevilkår og konkurrencedygtige forhold, så landbrugsproduktionen ikke flytter ud af landet. I er udsat for tåbelig regulering, der er alt for mange blandt politikere, på Slotsholmen og i medierne, der ikke ønsker at forstå jeres verden. De ser mærkelige mennesker, der står op før klokken otte om morgenen og går ud og hælder en masse giftstoffer i vores grundvand, sagde partilederen for Liberal Alliance.

I løbet af debatten gav flere medlemmer udtryk for, at de ikke føler politikerne lytter til de udfordringer erhvervet står med. Både Erling Bonnesen og Alex Vanopslagh forstår godt landmændenes frustrationer og opfordrede til at de fortsætter med at presse på.

Politisk leder for Liberal Aliance opfordrede medlemmerne og bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug til hele tiden at banke på politikerens dør for at gøre opmærksom på forholdene.