Ubrugelige IT-modeller, ubrugelige referanceår for udledning af kvælstof, misfortolkninger af potientialekort til placering af minivådområder. Listen af kritikpunkter af myndighedernes fejl og krav var lang i formand for Bæredygtigt Landbrugs beretning i dag på Bygholm Landbrugsskole.

- Først er det lavbundsjordene. De bliver beskyldt for at udlede både CO2 og metangas. Nu viser sig nu, at:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man ved ikke, hvor mange hektar de dækker.

- Man ved heller ikke, hvor meget de reelt udleder af CO2 og metan.

- Og sidst - nu skal I holde fast - er man på trapperne med nyheden om, at lavbundsjorder med vedvarende græs udleder mere metangas end lavbundsjorde, hvor der dyrkes for eksempel kartofler - altså: Klimamæssigt er det bedre at have kartofler end vedvarende græs på lavbundsjord.

- Og sidst: Lavbundsjord, der sættes under vand, udleder mest metangas.

Sådan listede Flemming Fuglede Jørgensen fejlene op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kravene fastholdes

- Dernæst betød en genberegning af en anden model, at udledningen af kvælstof er 3000 tons lavere, end man hidtil havde sagt. Men det ændrede ikke på kravet om efterafgrøder. Det blev fastholdt. Så fandt man ud af, at der i år 1900 blev udledt mere kvælstof, end man troede. Derfor droppede man år 1900 som referenceår. Heller ikke det ændrer den måde, landbruget reguleres på. Man skulle jo ellers tro, at når naturen dengang havde det godt med en højere udledning - ville det også gælde i dag, sagde formanden i sin beretning.

- Derefter var der problemer med fortolkningen af det kort, man har lavet til at placere minivådområder efter - det såkaldte potentialekort. Mulighederne er større, end kortet viser. Ministeriet fandt så også ud af, at det er uhensigtsmæssigt at anlægge minivådområder på kulstofrige jorder. Alt sammen er problemer i modellerne - modellerne ændres - uden det får nogen betydning for reguleringen i virkeligheden.

Flemming Fuglede Jørgensen kaldte det grotesk og unødigt kompliceret.

- Og vi kan more os over - at embedsmændene og deres IT-systemer heller ikke kan kapere modellerne. Det er det glade vanvid. Et reguleringsstop er simpelthen nødvendigt.

Krav om efterafgrøder

Endnu et eksempel på unødige krav, mener formanden, er kravet om efterafgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er gået helt amok. Det store krav om efterafgrøder vil betyde mere vårsæd og flere sorte marker i vinterhalvåret. Vintersæden giver grønne marker, der kan suge næringsstoffer op hele året. Efterafgrøder fulgt af vårafgrøder betyder sorte marker i lang tid. Regeringen vil have flere sorte marker - dette er fagligt angribeligt. Det vil være dårligere miljømæssigt, være dårligere klimamæssigt, og være dårligere økonomisk, sagde formanden.

I stedet for blot at kritisere efterafgrødekravene - er Bæredygtigt Landbrug kommet med et forslag:

- Efterafgrøder skal sås på alle arealer, hvor der ikke er vintersæd. Så er det naturligt, at hvor der har været roer eller kartofler, skal det ikke kræves. Forslaget er blev godt modtaget alle steder både i faglige sammenhænge og i politiske sammenhænge, men ting tager tid. I politik tager ting meget lang tid, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.