Dagsordenen er sat, når foreningen Danske Vandløb torsdag 5. marts kl. 13.00 gennemfører den ordinære generalforsamling på Centrovice i Vissenbjerg. Markante oversvømmelser i en række jyske byer som Holstebro, Kolding og Vejle vidner om, at de danske vandløb overhovedet ikke er gearet til de stigende mængder regn, som er et resultat af klimaforandringerne, skriver Danske Vandløb i en pressemeddelelse.

Men også i sommerhusområder og på lavtliggende arealer omkring vandløbene har oversvømmelser betyde ødelæggelser, og det samme gælder på landbrugsarealer i store dele af landet, hvor jord og afgrøder står under vand og vil forsinke forårsarbejdet alvorligt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På generalforsamlingen vil formanden Helge Danneskiold-Samsøe sætte de sidste ugers begivenheder i relief:

- Det er ikke første gang, og det bliver ikke sidste gang, vi oplever, at vandløbene ikke er dimensioneret til nedbøren. Vandløbene skal indrettes og vedligeholdes i forhold til miljøkrav. Men de skal også fungere som vandmassernes motorveje, siger Helge Danneskiold-Samsøe.

Danske Vandløb har gennem flere år gjort opmærksom på, at miljø og vandafledning kan gå hånd i hånd, og i bestyrelsen har man med bekymring konstateret, at et forsøg på at få en ny vandløbslov gennem Folketinget er forlist.

Helt konkret har medlemmer af bestyrelsen været aktiv i forbindelse med, at kommuner omkring Gudenåen ikke har levet op til regulativer. En advokatundersøgelse af forholdene - bestilt af Danske Vandløb - afslørede store mangler, og det gav anledning til debat i medierne.

Generalforsamlingen kommer også til at omfatte valg til bestyrelsen. Alle, der er på valg, er klar til genvalg, og det gælder også suppleanterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med generalforsamlingen vil der være tre faglige indlæg:

"Dræn sikrer vandafledning og natur og dermed jordbrug, byer og sommerhusområder." /ved Kasper Jensen, Københavns Universitet og

"Ekkolod i jolle afslører Jyske Vandløbs tilstand." /ved Steen Rasmussen, Danske Vandløb.

Desuden kan de fremmødte opleve et indlæg om samarbejdet mellem Parcelhusejernes Landsforening og DV, skriver Danske Vandløb i pressemeddelelsen.