Christian Lund, formand for L&F Kvæg, efterlyste i sin beretning på Kvægkongres 2020, at politikerne sætter sig ind i landbrugets vilkår, inden de kommer med krav til efterafgrøder.
Fødevareminister Mogens Jensen deltog i kongressen allerede fra morgenstunden, så han hørte appellen fra formandens egen mund.
- Fællesskabsfølelsen med de politikere, der bestemmer hvilke krav vi underlægges, bliver dog sat noget på prøve, når vi får fremrykket store efterafgrødekrav. Samtidig med at det viser sig, at de beregninger, der ligger bag kravene, er fulde af fejl, sagde Christian Lund.
- Det er simpelthen ikke rimeligt, og det giver ikke mening, at vi har eksempler på landmænd, der har et efterafgrødekrav på mere end 100 procent. Det er ikke i orden, sagde formanden på Kvægkongres 2020 og høstede klapsalver fra de fremmødte kvægavlere.
Christian Lund kaldte det et puslespil, der ikke kan gå op, og som tvinger kvægbrugere ud i en kvotereduktion uden kompensation.
- Vi har brug for både rimelighed og mange flere virkemidler i værktøjskassen. For eksempel kløvergræs, der skal tælle med som efterafgrøde i udlægsåret. Fremtidens målrettede regulering skal tage udgangspunkt i det gode landmandskab og den gode ressourceudnyttelse! Hvis vi kan få mere ud af vores arbejde i marken med et mindre tab af næringsstoffer, så er det en fordel for os alle.
Mere græs og roer
- Det kan være, at vi skal dyrke mere græs, der har positiv effekt på både klima og miljø, og måske skal vi finde nogle gode løsninger til håndtering af roer i fodringen, så de kan indgå i vores sædskifter. Vi vil gerne se på, hvordan mark- og foderplaner kan gå op i en højere enhed, så kvælstof gør gavn i grovfoderet i stedet for at ende i miljøet, sagde formanden.
- Der må heller ikke være tvivl om, at det er helt essentielt, at udfordringerne med den målrettede regulering ikke skader kvægundtagelsen. L&F, Kvægs sektorbestyrelse kæmper for en forlængelse af undtagelsen.
