Sundere mælk og lavere klimaaftryk. Det er målet med en to-årig indsats, som skal se på effekten af at fodre køerne med rapsfrø og være med til at gøre mælken mere klimavenlig.
- Det burde være en af de lavthængende frugter det her. Men vi skal selvfølgelig dokumentere effekten og finde ud af, hvordan det praktisk lader sig gøre, siger chefkonsulent Nicolaj Ingemann, Seges, som står i spidsen for en indsats, som de kommende to år skal se på muligheden for at fodre med rapsfrø. Målet er at reducere mælkens klimaaftryk og producere sundere mælk ved at øge fedtsyretildelingen til de danske malkekøer.
Fedt er et af de fodertiltag, der med størst sikkerhed reducerer køernes udskillelse af metan. Normalt anvendes palmefedt, men forventningen er, at øget fedttildeling med rapsfrø vil reducere metanudskillelsen fra køerne med yderligere 10 procent, skriver Seges.
- Samtidig vil rapsfrøene erstatte den nuværende anvendelse af palmefedtprodukter. Denne erstatning vil mindste klimaaftrykket, da raps kan dyrkes lokalt og ikke har samme skadelige effekt på regnskoven, som drift af palmeplantager, fortæller Nicolaj Ingemann.
Dermed forventes en reduktion af mælkens samlede klimaaftryk på 15 procent.
I forhold til mælkens sammensætning vil andelen af det mættede mælkefedt være lavere ved fodring med rapsfrø end med palmefedt. Samtidig er forventningen, at rapsfrø vil kunne øge køernes produktion af mælkefedt med to-tre procent.
Udfordringerne
En af udfordringerne ved at bruge rapsfrø på bedrifterne er imidlertid, at de skal knuses før opfodringen, hvilket er vanskeligt, både fordi det er et lille hårdt frø, og fordi det er meget olieholdigt. Desuden er holdbarheden begrænset efter knusning. Hvis rapsfrø skal anvendes til malkekvæg, er der altså nogle teknologiske udfordringer, som skal løses. Desuden er der usikkerhed om, hvor meget rapsfrø køerne kan optage, før det påvirker foderoptagelsen og mælkeydelsen negativt.
- Derfor skal vi i løbet af de næste to år finde ud af, hvordan det bliver nemt og praktisk at bruge, fortæller Nicolaj Ingeman.
Da der altså både skal ses på formaling, holdbarhed, fodring og mælkens sundhedsmæssige kvalitet, vil undersøgelsen ske i samarbejde med virksomhederne Skiold, Moderne Kornbehandling, Vestjyllands Andel og Arla.
