Christian Østergård Nielsen har satset sin økonomi på at drive fødegården videre, men risikerer et værditab, hvis bedriftens 50 hektar §3-areal ikke længere må gødskes.

29-årige Christian Østergård Nielsen ejer halvdelen af sin fødegård ved Billum sammen med sin far Niels Morten Østergård Nielsen. Sammen driver de landbruget som et interessentskab. Begge hæfter således personligt for bedriftens økonomiske forpligtelser.

Christian Østergård Nielsen tog sidste år op mod jul den beslutning at overtage halvdelen af gården. Men der gik mange overvejelser forud for underskriften af det dokument, som nu giver ham adgang til som den femte generation at drive gården videre.

Underskriften blev sat velvidende at 50 hektar af gårdens i alt 150 hektar jord er en kultureng og dermed en beskyttet naturtype under Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Det betyder, at de fremtidige muligheder for at udnytte denne jord er politisk bestemt.

"Nøjsomt" landbrug

Mellem 20 og 30 procent af bedriftens totale omsætning kommer fra salg af stude, der græsser i engen. I Danmark er der kun en lille produktion af stude, men det er en form for "nøjsomt" landbrug, som Christian Østergård Nielsen holder meget af, og som han drømmer om at kunne føre videre.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har 250 stude, som holder sig selv ved foder om sommeren. Det er ikke mange dyr i forhold til arealet, og som jeg kan se det, nyder fuglene og insekterne godt af, at engene bliver afgræsset, fortæller Christian Østergård Nielsen.

Men i foråret kan det ende med, at han må tage den tunge beslutning af udfase produktionen af stude. Regeringen er nemlig på vej til at sende et lovforslag til behandling i Folketinget. Og hvis dette vedtages, bliver det forbudt at gødske og sprøjte engene.

- Det vil selvfølgelig betyde, at græssets foderværdi forringes. Jeg kan godt fortsætte uden gødning og kemi, men det vil langsomt udhule økonomien i at holde studene, siger han.

rich-media-1
Studene afgræsser 50 hektar engareal og afsættes til slagteriet Grambogård, som sælger kødet videre til gourmetrestauranter i Danmark. Privatfoto.

Delikat balance

Christian Østergård Nielsen siger, at hans ønske om at føre gården videre ikke så meget er begrundet i penge som i en lyst til at blive på fødegården og skabe sig et rimeligt livsgrundlag. Bedriften holder en fin og delikat økonomisk balance mellem produktion af slagtekalve, højværdiafgrøder og studeproduktion.

Studene afsættes til det lille slagteri Grambogård på Fyn, som sælger kødet til gourmetrestauranter i Danmark. Her bliver det markedsført med historien om god dyrevelfærd og plejen af kulturengene, der bidrager til bedre levevilkår for insekter og fugle.

- Hvis jeg bliver tvunget til at opgive produktionen, vil det i øvrigt også påvirke Grambogård og dermed arbejdspladser, siger Christian Østergård Nielsen.

Ingen kompensation

Desværre er regeringens ønskede forbud mod gødskning og sprøjtning af §3-arealer en såkaldt "erstatningsfri regulering". Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er udsigt til nogen økonomisk kompensation. Dog lægges der i lovforslaget op til en dispensationsordning for de lodsejere, der rammes hårdest af forbuddet.

Om Niels Mortens og Christian Østergård Nielsens bedrift kommer til at tælle blandt disse, vides ikke.

- Det bedste scenarie for mig vil være at kulturengene tages helt ud af forslaget. Dernæst at vi kan få en dispensation. Altså at vi kan fortsætte produktionen på den ene eller den anden måde.

- Uanset en eventuel erstatning vil den aldrig kunne stå mål med mit forventede tab. Erstatningen skal jo regnes op imod jordens værditab og den værdi, som en fremtidig studeproduktion ville have akkumuleret over de næste 20 år, siger Christian Østergård Nielsen.

Hvis lovforslaget vedtages ser han ikke andre muligheder end at fjerne dyrene og pleje arealet ved at slå hø en gang om året og søge EU-tilskud.