Morten Yde fra Snedsted og Viggo Madsen fra Dollerup Maskinstation er eksempler på folk, der er ved at have fået nok af regn og bløde marker. De kan ikke komme af med gyllen.

Til TV Midtvest siger Morten Yde, at han aldrig har oplevet noget lignende. Til samme medie siger Viggo Madsen, at han har sendt 14 mand på kursus eller tvungen ferie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Morten Yde fortæller, at han stadig godt kan finde noget kapacitet, men at han hører fra kolleger, der er nået til det punkt, hvor de leder med lys og lygte efter steder, hvor de kan opbevare gyllen, og det kan være hos naboer eller på nedlagte ejendomme.

Desværre ser det ud til, at de skal lede videre i den kommende tid. Udsigten fra DMI siger: Regn.