I dette debatindlæg påpeger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening symptomer på, at naturen kommer i dybere og dybere krise på grund af ubæredygtige fiskekvoter, landbrugspakker og kommerciel produktion i naturområder.

Hættemågen er en af de før så almindelige arter, der nu er kommet på listen over truede og sårbare arter. Og det er dybt bekymrende, at selv de arter der kun stiller beskedne krav kommer på rødlisten.

Jeg ser det som et symptom på at naturens krise bliver dybere og dybere. Hættemågen får følgeskab af tusindvis af andre arter: Planter, pattedyr, fugle, krybdyr, insekter, fisk, larver, svampe, padder, edderkopper.

Arter som skovmår, damflagermus og stor kærguldsmed, arter som hjertegræs, kost-nellike og trehornet skarnbasse. De er i større eller mindre grad truet og årsagen er i langt de fleste tilfælde menneskelige aktivitet. Det skal vi som samfund reagere på.

2020 er da også udråbt til naturens år. Regeringen og Folketingets partier skal i gang med forhandlingerne om en ny dansk biodiversitetspakke. Der forestår en kæmpeopgave, for naturen har været et politisk stedbarn i årtier, og vi har drevet rovdrift på naturrigdommene med ubæredygtige fiskekvoter, landbrugspakker og kommerciel produktion i naturområder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På trods af at omkring 12,5 procent af naturen på papiret er beskyttet som Natur 2000, §3, Ramsar, fredninger osv, så er kun omkring 0,5 procent af Danmark urørt natur ? altså natur, hvor vi mennesker ikke driver fx skov- eller landbrugsproduktion. Og det er hovedproblemet.

Naturen er blevet hjemløs

Vi har gjort naturen hjemløs og kun ved helhjertet at give levesteder tilbage til arterne, får vi stoppet naturtabene. Derfor angiver biodiversitetsforskerne da også plads, plads og atter plads som løsningen på naturkrisen.

Det har regeringen og støttepartierne tilsyneladende lyttet til og tak for det. Således forpligter de sig i det såkaldte forståelsespapir til at implementere en ny naturbeskyttelseskategori i lovgivningen: En naturzone, hvor politikerne samtidig skal sætte en klar målsætning for, hvor stort et areal, der skal disponeres til naturzone.

Vi er gået skridtet videre og har sat tal på. Det fremgår af det omfattende forslag til en redningsplan for den danske natur, vi har udarbejdet i Danmarks Naturfredningsforening.

Her vurderer vi, at 20 procent af landarealet skal udpeges som naturzone, hvis tabet af biodiversitet skal vendes. Her skal naturen være natur for naturens egen skyld ? selvforvaltende natur, der eksisterer på naturens præmisser.

Yderligere 10 procent skal ind i naturzonen, men her kan der være ekstensiv produktion. Det vil sige, at der kan dyrkes fx græs og der kan være græssere som kreaturer, får og geder osv.

For havet gælder det, at 30 procent af det danske havareal skal være effektivt beskyttet og velforvaltet i 2030.

Lov om biodiversitet

I dag har hverken havet eller naturen på land en selvstændig eksistensberettigelse. Der er ingen mål for den, og den er kun beskyttet, indtil et politisk flertal i en kommune eller på Christiansborg beslutter, at et område skal bruges til noget andet. Boliger, industri, landbrug og infrastruktur. Det er dumt.

Det dræner vores natur, at den aldrig får fred, og det er et svigt af skatteyderne, at deres naturinvesteringer altid kan forhandles. Så lad os nu give naturen sin egen ret. I vores redningsplan er det et centralt krav, at politikerne udarbejder en konkret biodiversitetslov med klimaloven som forbillede.

Loven skal forpligte Folketinget til at fastsætte nationale mål for naturen i Danmark og muliggøre, at Danmark lever op til de internationale aftaler om at vende naturens tilbagegang og sikre en rigere og mere mangfoldig natur.

Loven skal udløse konkrete indsatser her og nu og en langsigtet, ambitiøs og forpligtende plan for vores natur. Jeg forventer naturligvis, at regeringen og støttepartierne med en ny biodiversitetspakke i første omgang leverer på deres løfter fra valgkampen om at sikre 75.000 hektar urørt skov i Danmark og får igangsat arbejdet med at etablere 20 vilde naturnationalparker.

Jeg forventer, at der i forbindelse med klimahandlingsplanen udtages lavbundsjorder, der også vil gavne naturen og miljøet.

Et råd af eksperter

Jeg vil gerne understrege, at vi ikke længere vil - ikke kan - anerkende halve løsninger og løse formuleringer, og vi forventer, at naturindsatsen sker på et solidt vidensgrundlag.

Derfor anbefaler vi også, at der nedsættes et Nationalt Biodiversitetsråd. 2020 skal være naturens år. Vi kender problemerne. Vi kender løsningerne. Der skal handles med lige så stor styrke, som udfordringen tilsiger. Alt andet vil være et svigt overfor danskerne og alle de arter, vi deler det land med, vi kalder hjem.

Dette indlæg blev bragt første gang på klimanyt.dk den 17. februar 2020.