Den vestjyske proteinvirksomhed Agilia leverer et positivt regnskab med et godt resultat.

Agilia har haft et spændende 2018/19, hvor første spadestik til et nyt lager og personalefaciliteter blev taget i foråret og blev indviet i efteråret. Derudover lancerede virksomheden en ny proteinkilde, Cellpro, der viser utrolig positive resultater i grises fravænningsvægt, styrket immunforsvar og dødelighed.

Nu kan proteinvirksomheden også levere et fint regnskab med et overskud før skat på 14,2 millioner kroner. Resultatet er en anelse mindre end sidste år, men det er forventeligt med et 2019 fyldt med udvikling og investering, siger økonomichef Niels Langkjær

- Vi har stor fokus på at geninvestere i Agilias vækst. Blandt andet har vi i 2019 opført et nyt lager, som samler vores virksomhed på samme adresse. Derudover gør vi meget i at skabe de bedste faciliteter for vores medarbejdere samt udvikle vores produktportefølje.

Specialiseret i unge dyr

Agilia, der er ejet af AB Agri i England, har specialiseret sig i at udvikle og forædle produkter til højtydende unge dyr. Udover Cellpro står Agilias bag produkter som AlphaSoy, Pump'n'Grow og DanMilk, der hver dag gør en forskel i danske og udenlandske landbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Agilias kerneprodukter AlphaSoy og DanMilk har igen i år klaret sig rigtig godt på alle parametre. Salget er steget på de eksisterende markeder, og nye markeder og stadig udvikling af vores produktportefølje er med til dette års præstation, skriver Agilia i regnskabet.

2018/19 har også været regnskabsåret, hvor ekspanderingen til Europa og resten af verdenen er taget fart. Derfor forventer økonomichef Niels Langkjær, at Agilia fortsætter ekspansionen i 2020 på nye markeder og fortsat udvikler nye innovative produkter og der skaber værdi til husdyrproduktionen.