- I store dele af verden er Conservation Agriculture i stor fremgang. Landmænd, forskere og rådgivere verden over laver masser af forsøg og undersøgelser, der er med til at dokumentere effekterne ved Conservation Agriculture - og det gælder også i Danmark. Derfor vil vi gerne give en samling landmænd, der interesserer sig for Conservation Agriculture, chancen for at blive klogere på den nyeste viden inden for denne bæredygtige dyrkningsform, siger Henrik Kruse Rasmussen, der er projektleder i Agrovi for forskningsprojektet "Grønne Marker & Stærke Rødder", der gennemføres af Agrovi og Københavns Universitet med finansiering af Veluxfonden, Villumfonden 15. juni Fonden og Promilleafgiftsfonden for landbruget.

Turen varer i fem dage og finder sted mellem 28. juni og 3. juli, skriver Agrovi i en pressemeddelelse. Årets overordnede tema omhandler, hvordan CA kan bidrage til en mere bæredygtig dyrkning af jorden med øget profit til følge. De første tre dage byder på utallige foredrag og paneldebatter om udviklingen inden for CA, mens den 4. dag byder på gårdbesøg på Witzwill, det største landbrug i Schweiz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den danske ekspert inden for Conservation Agriculture, Søren Ilsøe, har flere gange besøgt kongressen i Schweiz, men med så mange dygtige danske landmænd, der er dybt passionerede omkring at inddrage flere og flere arealer til Conservation Agriculture, mener jeg, at det giver rigtig god mening at give vores CA-landmænd chancen for at komme med til Schweiz og få alt den nyeste forskning direkte, siger Henrik Kruse Rasmussen.

"Grønne Marker & Stærke Rødder" arbejder på selv at få et oplæg med på kongressen omhandlede de danske resultater.

Tilmelding er nødvendigt.