Den danske rødliste er for nylig blevet opdateret og konklusionen er desværre ikke til at tage fejl af: De danske arter er generelt blevet mere truet de seneste 10 år. Det gælder både dyr som bæveren, hasselmusen, pighajen og flere arter af de smukke dagsommerfugle, der vurderes til at være truet i den danske natur, skriver WWF i en pressemeddelelse.

- På trods af de nedslående nyheder ved vi heldigvis allerede, hvordan vi får den danske natur tilbage på sporet. I WWF har vi faktisk afleveret helt konkrete forslag til Miljøministeren om, hvordan regeringen kan igangsætte en akutpakke for den danske natur, skriver WWF.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

WWF kommer med løsningsforslag, som vil redde den danske natur og biodiversitet.

- Vi skal skabe store, sammenhængende naturområder og naturzoner til havs og til lands.

- Vi skal have flere og større områder med urørt skov. Helt konkret forslår vi, at der udlægges 75.000 hektar til urørt skov, inden udgangen af 2022, hvilket også anbefales af førende forskere.

- Vi foreslår en 100-30-10-model til havnaturen, så 100 procent af Danmarks havareal er bæredygtigt forvaltet, naturbeskyttelsesområder skal udgøre 30 procent af havarealet og minimum 10 procent af havarealet bør være urørt.