Det ærgrer Agri Nords planteavlschef Flemming Floor Jensen, at landmændene skal så ekstra mange efterafgrøder om efteråret, skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.
Det betyder nemlig, at landmændene sår mindre vintersæd og flere vårafgrøder, og det er ikke godt for miljøet, mener han.
Bare dét, at landmændene er nødt til at rode i jorden om foråret for at fjerne efterafgrøderne og etablere vårafgrøderne, frigiver kvælstof.
- Det koster 10-15 kilo kvælstof pr. hektar, bare du harver eller pløjer jorden, siger han.
Risiko for udvaskning
Men det er ikke kun bearbejdningen af jorden, der er et problem ved at blokere marken om efteråret med efterafgrøder.
Ved jordbehandlingen om foråret får landmanden en bar mark uden plantedække, når han har sået sine vårafgrøder.
Sådan en mark får gødning, og får den også en ekstrem mængde regn, er der en kæmpe risiko for udvaskning, fordi der ingen planter er til at optage næringsstofferne.
Om foråret er temperaturen desuden ofte højere end om efteråret.
- Er der varmt, har algerne rigtig gode betingelser for at vokse, og forårsudvaskning er derfor rigtig farlig for vores vandmiljø, siger Flemming Floor Jensen i pressemeddelelsen.
Golde marker
Der er typisk vådere om efteråret og knap så meget sandflugt som om foråret. Og sandflugt er også en af de ting, Flemming Floor frygter, at nordjyderne kommer til at se som en konsekvens af de ekstra vårafgrøder.
- Sandflugt kan lave store sanddriver på marken, og får vi store, golde områder i marken, så har vi ingen planter til at optage de næringsstoffer, vi har givet marken, og så får vi igen ud-vaskning, siger konsulenten.
Regler skal ændres
Agri Nords konsulenter forsøger i samarbejde med Landbrug & Fødevarer at påvirke beslutningstagerne, så reglerne kan blive ændret.
Det er lykkedes på nogle områder, blandt andet blev kravet ændret således, at to og ikke fire hektar tidligt sået (sået før 7. september, red.) vintersæd erstatter en hektar efterafgrøder.
- I det her tilfælde har fagligheden sejret, og det ser vi gerne, at den gør flere steder, siger Flemming Floor Jensen.
Det næste skridt bliver at få indført, at satellitfotos kan afgøre næste års kvælstofkvote ud fra plantedække og ikke fysisk kontrol.
- Vi arbejder hele tiden på at få ændret reglerne, for som det er nu, er det helt urimeligt, siger planteavlskonsulenten.
