John Deere er meget snart klar med førerløse sprøjter både i luften samt på jorden.

Vi skriver igen og igen om en førerløs fremtid, hvor robotterne kommer og hjælper os med udførelse af markarbejdet. Men i modsætning til plænerobotter og støvsugerobotter, som forbavsende hurtigt har taget fat i husholdningen, så er robotter i landbruget noget mere tilbageholdende.

Det skyldes først og fremmest lovgivningen og det faktum, at mange arbejdsopgaver kan være svære at overlade hundrede procent til en maskine - på nær én opgave: plantebeskyttelse.

Hvis der er én maskine på bedriften, som kører mange timer, er afhængig af rettidigheden, og ikke kører i jorden og arbejder, med de udfordringer det kan medføre, så er det sprøjten.

Flere små eller én stor

Derfor er den forholdsvis enkel at omdanne til en førerløs enhed, som kan passe sig selv og beskytte planterne præcis på det tidspunkt på døgnet, som giver bedst mening.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udviklingen inden for dette område er ganske langt fremme, og blandt andet John Deere har vist løsninger på sprøjter både på førerløse droner og køretøjer.

Sammen med den tyske dronevirksomhed Volocopter har man vist en kæmpe drone med 18 rotorer og en diameter på 9,2 meter. Dronen kan flyve 30 minutter med maksimalt 250 kg. John Deere oplyser, at foruden to 60 liters sprøjteenheder kan dronen også håndtere en gødningsspreder. Kapaciteten på sprøjten er seks hektar i timen.

rich-media-1
Sammen med den tyske dronevirksomhed Volocopter har man vist en kæmpe drone med 18 rotorer og en diameter på 9,2 meter.

John Deere har også vist tre små droner, som kan håndtere sprøjtearbejdet med tanke på blot 10 liter. Her er ideen at dronerne selv flyver ud og sprøjter, vender retur til en flytbar base og lader batterierne op samt tanker nyt kemi i sine tanke.

John Deeres plan er, at dronerne er bundet op på vejrstationer og selv indhenter information om markens tilstand fra satellitfotos og jordsensorer.

rich-media-2
De små sprøjtedroner fra John Deere arbejder med 10 liter tankindhold og sørger selv for optankning af både kemi og strøm.

- Den teknologi er noget, jeg virkelig ser frem til. Der kan jeg se en mulighed for at reducere omkostninger til planteværn og tidsforbrug omkring plantebeskyttelsen betydeligt, fortæller Lars Erik Nielsen, driftsleder hos Bregentved på Østsjælland.

- Det giver eksempelvis rigtig god mening i frøgræs mod eksempelvis de græsser, som vi helst ikke vil have i frøet, og hvor en spotsprøjtning er tilstrækkelig. Dronerne kan endda sørge for, at rettidigheden opretholdes ved eksempelvis at sprøjte på præcis det tidspunkt, hvor det er mest fordelagtigt. Og så er det jo lige meget, om det er klokken 2 om natten eller klokken 10 om formiddagen, påpeger Lars Erik Nielsen.

rich-media-3
Lars Erik Nielsen fra Bregentved ser store muligheder i sprøjtedrone til pletsprøjtning i blandt andet frøgræs.

Førerløs med bælter

Inden for de mere jordnære projekter har John Deere brugt fire år på at udvikle en 37 hestekræfters benzindrevet 560 liters selvkørende sprøjte på bælter.

Maskinen har en ni meter bom og er fuldt udstyret med sensorer og kamera, så den kan kører hundred procent førerløs.

Maskinen har en frihøjde på 1,9 meter samt en vægt på 2,7 ton. Selve opbygningen med bælter er kommet fra John Deeres ATV og UTV-serier, hvilket derfor gør komponenterne identiske med i forvejen kendte John Deere produkter.

John Deeres tanke er, at maskinen enten kan arbejde alene eller i enheder med flere maskiner.

Hvornår maskinerne er klar på markedet, vil John Deere ikke ud med, men de fortæller, at vi kan forvente os seriøse marktests af alle maskiner i løbet af 2020.

rich-media-4
Denne 37 hestekræfters benzindrevet 560 liters selvkørende sprøjte på bælter skal i 2020 kører sine første markforsøg hos John Deere i USA.