Fødevareminister Mogens Jensen var i to måneder klar over, at der var sket en regnefejl i opgørelsen af det areal, som udgøres af lavbundsjorde i Danmark. Arealet er ikke på 108.000 hektar, men på hele 171.000 hektar.

Ifølge Altinget.dk har Aarhus Universitet siden 2011 lavet en fejl i opgørelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regnefejlen betyder, at udledningen af drivhusgasser fra lavbundsjordene har været stærkt undervurderet.

Fejlen blev offentligt kendt i slutningen af november, men i følge Altinget.dk viser en aktindsigt, at ministeren blev klar over fejlen i slutningen af august.

Altinget.dk skrev i december, at ministeren havde kendt til fejlen siden 1. september.

I et brev til ministeren fra Miljø- og Fødevareudvalget skriver udvalgets formand René Christensen (DF) blandt andet, at "ministeren skulle have orienteret udvalget løbende i sagen om den regnefejl, der gjorde, at de hidtidige opgørelser af lavbundsjorde var stærkt undervurderede".