En af landets store maskinimportører, Helms TMT-Centret med base i Herning samt afdelinger i Aarhus og Ringsted, har ved indgangen til 2020 skruet op for antallet af mærker.
Leverandøren af rullende materiel og serviceydelser har fået en række nye brands fra den amerikanske Textron-koncern i porteføljen, efter at Svenningsens og Textron sidste år valgte at stoppe samarbejdet.
Udvidelsen passer perfekt ind i vores eksisterende portefølje, og er en klar styrkelse og vores program med topmærker til professionelle.
Brand manager Allan S. Helms
Helms TMT-Centret
Det drejer sig om mærkerne Jacobsen og Ransomes - begge med store klippeprogrammer - samt golf- og arbejdsvogne fra E-Z-GO og Cushman.
- Udvidelsen passer perfekt ind i vores eksisterende portefølje, og er en klar styrkelse og vores program med topmærker til professionelle. Der er tale om et meget bredt og alsidigt program fra Ransomes og Jacobsen, der har alt i græspleje. Ikke kun de meget professionelle specialmaskiner til golfbaner og stadions, for der er en løsning til stort set alle opgaver i for eksempel kirkegårde, campingpladser, parker og grøftekanter, fortæller brand manager Allan S. Helms, Helms TMT-Centret.
Det bedste klip i branchen
Sideløbende med integrationen af de nye mærker har Helms TMT-Centret udvidet sælgerskaren med lidt af en specialist på Ransomes og Jacobsen. Virksomheden har nemlig ansat den tidligere greenkeeper og mekaniker Bo Knudsen, som blandt andet har en fortid på Rungsted Golfklub og kender alt til de nye klippere.
- Blandt greenkeepere er Jacobsen-maskinerne kendt for at have det bedste klip, så det er bestemt et topmærke, vi nu kan præsentere for kunderne hos Helms, siger Bo Knudsen.
Han er tiltænkt en specialistrolle i forhold til de nye maskiner, som han både kan præsentere, demonstrere, sælge, klargøre og levere.
- Det er alt andet lige en stor fordel for kunden, at det er den samme person hos leverandøren, de har kontakt med gennem hele forløbet, fastslår den nye sælger på Sjælland.
De omfattende serier i den nye import kræver god plads, så derfor bliver Helms TMT-Centret i Herning senere på året udvidet med en tilbygning på 1200-1300 kvadratmeter, så der bliver god plads til udstilling og præsentation af de mange nye maskiner.
Golf & Park segmentet er blot et af flere ben i Helms TMT-Centret, som også leverer maskiner til Landbrug, Skov og Entreprenør.