Aalborg Kommune har sendt nye vandløbsregulativer i høring. Alle landets kommuner står overfor at opdatere regulativerne for deres vandløb, men i Aalborg har energi- og miljøforvaltningen valgt at lave særregler udover opdateringen. De såkaldte fællesbestemmelser.
Det kommer til at skabe store problemer. Både på landmændenes marker, men i sidste ende også i byerne, for hvis særreglerne vedtages, vil det blive sværere og sværere at få vandet væk, vurderer et samlet, nordjysk landbrug bestående af Agri Nord, LandboNord, nf plus samt Danske Vandløb og ålavene i Aalborg Kommune Nord og Ålav Syd.
De har sendt høringssvar til de nye vandløbsregulativer og fællesbestemmelserne, som skal behandles til foråret i energi- og miljøudvalget i kommunen, skriver de nordjyske parter i en pressemeddelelse.
- Vi ser med stor bekymring på de foreslåede indsatser i de nye fællesbestemmelser. Afvandingsevnen skal indtænkes i regulativerne, så vi sikrer, at vandet kommer væk fra landbrugsarealerne. Ellers kan vi ikke dyrke vores marker, siger formand for nf plus, Kurt Jørgensen.
Fællesregler
Et af problemerne ved at lave fællesbestemmelser er blandt andet, at de samme regler kommer til at gælde for så forskellige vandløb som gravede kanaler og naturlige vandløb. Det kan være regler for, hvornår og hvordan der må grødeskæres, og hvordan landmanden må rense dræn.
- Samtlige 300 vandløb i kommunen er ikke ens, og det giver derfor ingen mening at lave fælles regler for dem. Vandløbene er simpelthen for forskellige, siger Hans Ole Kristensen, der er landboretskonsulent i Agri Nord og medforfatter til høringssvaret.
I de foreslåede fællesbestemmelser står der for eksempel, at man kun må grødeskære efter en bestemt metode i Aalborg Kommune; netværksskæring.
- Den metode fungerer kun i store vandløb, så det vil skabe store problemer med afvandingen i de små vandløb, siger miljøkonsulent i LandboNord, Rasmus Arvidson, der også har været med til at lave høringssvaret.
Klimatilpasning
Landbruget opfordrer kommunen til at tage hensyn til klimatilpasning af vandløbene. Et område, de vurderer til at være forsømt i forslaget.
- Klimatilpasning er en af de vigtigste pointer i vores indsigelse. Vi ser, at byerne i stigende grad indtænker afvanding i bymæssig bebyggelse i form at regnvandsbassiner, men de glemmer, at vandet også skal kunne komme væk fra landbrugsjorden. Det er jo de samme offentlige grøfter, som skal klare begge dele, siger Carl Christian Pedersen og tilføjer:
- Ingen har interesse i at, vandløbene går over deres bredder, siger han.
Carl Christian Pedersen understreger, at afvanding og miljø går hånd i hånd. Selvom man sikrer, at vandet kan komme væk, så ødelægger man ikke den gode økologiske tilstand i vandløbet.
Nærmere tværtimod.
? En effektiv afvanding sikrer et godt miljø i vandløbet for fisk og smådyr, siger han.
