COP25 klimamødet i Madrid sluttede søndag efter et kaotisk og langstrakt slutforløb. Resultatet er langt fra, hvad der er brug for, siger de danske NGOer i 92-gruppen ? Forum for Bæredygtig Udvikling.

- Når man ser på forløbet af klimatopmødet, må man sige, at der er en kæmpe kløft i mellem den akutte klimakrise verden står overfor, og så resultatet fra forhandlingerne her, siger Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for 92-gruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På trods af alarmerende opråb fra videnskaben i talrige rapporter og de millioner af mennesker, der har været på gaden og bedt om stærkere klimahandling de seneste måneder, kunne verdens lande ikke enes om væsentlige fremskridt på COP25. Det er uacceptabelt. Det lykkedes ikke landene at blive enig om tilstrækkelig køreplan for hævet ambitionsniveau, skriver NGO'erne i en pressemeddelelse.

Klimatopmødet skulle blandt andet vedtage en køreplan for, hvordan verdens lande i 2020 skal komme med nye mere ambitiøse klimaplaner. De nuværende klimaplaner er helt utilstrækkelige til at nå Parisaftalens mål, og derfor er aftalen i Parisaftalen, at landene i 2020 skal hæve deres klimamål.

Klimamål 2030

Der har i den forbindelse været speciel fokus på EU, da det bliver afgørende, at EU er i stand til at beslutte nye klimamål for 2030 i god tid før klimatopmødet næste år, således at EU kan trække andre lande som Kina op i ambitionsniveau.

- Desværre fik vi langt fra en tilstrækkelig køreplan for, hvordan og hvornår landene skal komme med deres mere ambitiøse klimaplaner næste år. Selv for EU ser der ud til at være usikkerhed om, hvornår EU kan levere de nødvendige nye klimamål for 2030. Det risikerer at sabotere hele den globale proces for øget ambition næste år, udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen.

- Der er derfor afgørende, at Danmark og den danske klimaminister nu kaster kræfterne ind i at sikre, at EU kommer med nye og tilstrækkeligt ambitiøse klimamål tidligt nok i 2020, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimakatastrofer

Langt fra tilstrækkeligt resultat for, hvordan fattige lande skal hjælpes ved klimakatastrofer. COP25 endte ikke med en beslutning om at oprette en fond, som kan hjælpe verdens fattige, når de rammes af klimakatastrofer. De rige lande var enige om at afvise, at der er brug for at rejse ekstra midler fra nye kilder til formålet. Der blev truffet en beslutning om at sende sagen i udvalg.

- Vi har været vidne til to ugers forhandlinger, hvor de rige lande har nægtet at imødekomme de fattige og mest klimaudsatte landes rimelige krav om hjælp, når de rammes af oversvømmelser, tørke eller andre klimakatastrofer, udtaler John Nordbo, klimarådgiver hos Care.

- De rige lande vil simpelthen ikke tage ansvar for at rydde op efter den globale opvarmning, som de har skabt. Resultatet er, at verdens fattigste lande fortsat vil blive ramt af den ene klimakatastrofe efter den anden, og kun få minimal hjælp fra dem, der har skabt problemet, fortsætter John Nordbo.

- Omkostningerne for klimakatastroferne løber gang på gang op i milliarder - beløb, som de fattige lande slet ikke har. Konsekvensen er øget ulighed, sult og fattigdom i landene.

Handel med CO2

COP25 skulle også munde ud i en aftale om en handelsmekanisme for CO2, men parterne kunne ikke blive enige om reglerne for denne nye markedsmekanisme. Der er blandt andet blevet forhandlet om landene skal kunne sælge gamle CO2 kvoter fra den tidligere Kyoto Protokol, der ikke længere har nogen klimaeffekt, og om de solgte reduktioner skal kunne tælles både i producent- og køber landet, hvilket ville føre til en såkaldt dobbelt-tælling. Ligeledes har det ikke været muligt at blive enige om hvorvidt menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder skal sikres i en fremtidig markedsmekanisme, skriver NGO'erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er helt afgørende, at en ny markedsmekanisme for handel med CO2 ikke fører til en underminering af ambitionsniveauet i Parisaftalen, eller skader lokale og oprindelige folks rettigheder, siger Gry Bossen fra Verdens Skove.

- Derfor er vi faktisk glade for, at parterne ikke er kommet frem til en endelig aftale. For det der lå på bordet, var simpelthen ikke godt nok. Hverken til at sikre mod dobbelttælling og overførsel af kreditter, men så sandelig heller ikke til at sikre menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. Det er langt vigtigere, at sikre gode robuste regler for den nye markedsmekanisme, end at blive hurtigt færdig. Dårlige regler ville kunne underminere hele Parisaftalen. Derfor vil vi gerne rose de lande, inklusiv Danmark, der har kæmpet for ambitionerne og stået fast på, at for eksempel menneskerettigheder selvfølgelig skal indgå i regelsættet, siger Gry Bossen.

Det lykkedes heller ikke at blive enige om et andet vigtigt punkt, nemlig retningslinjer for, hvordan landene skal rapportere om deres nationale klimaindsatser under Parisaftalen. Blandt andet Kina ville ikke være med til et foreslået kompromis.

- Disse regler er afgørende for at vurdere landenes reelle reduktioner af drivhusgasser, siger Gunnar Olesen, fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi.

- Nu må Danmark og andre progressive lande arbejde for, at reglerne kommer på plads i 2020, så vi kan sikre transparens i klimaindsatserne verden over, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ros til Danmark

Den danske klimaminister Dan Jørgensen kom med en ny dansk klimalov og 70 procent målsætning til COP25, og det gav berettiget opsigt og ros på klimatopmødet. Blandt andet blev Danmark tildelt en solstråle-pris af de internationale NGOer.

- Det at Danmark nu har vedtaget en ny bindende klimalov med en 70 procent målsætning, gav en rigtig god baggrund for, at Dan Jørgensen kunne spille en positiv rolle her på klimatopmødet, siger Troels Dam Christensen fra 92-gruppen.

- Nu håber vi, at Danmark og den danske klimaminister vil fortsætte de gode takter i den internationale klimaproces. Det er der brug for. Verden behøver i den grad klimalederskab, og Danmark må spille en væsentlig rolle her.