Maskinhandler i Viborg fik valuta for pengene, da han holdt åbent hus med premiere på ny CASE IH-traktor.

Traktor- og maskincenteret Sørensen & Lynggaard i Viborg fik sig en god start på julemåneden, da de holdt åbent hus for kunder i både butik og værksted. Et trækplaster var premieren på den nye traktormodel Case IH Magnum AFS Connect.

Arrangementet tiltrak i alt 3000 gæster, så der blev god brug for den proviant, der var indkøbt til dagen. 6500 pølser blev skyllet ned med 1000 liter øl og 500 liter sodavand i løbet af de ti timer, hvor dørene var åbne.

- Det var det bedste arrangement i mange år, siger Carsten Carøe Sørensen, der også kunne glæde sig over, at der kom mindst 500 nye ordrer i bogen.