Fredag aften den 6. december blev en ny klimalov vedtaget af Folketingets partier på nær LA og Nye Borgerlige, skriver tv2.dk.

- Den er den mest ambitiøse klimalov i verden. Det er en bred lov, 167 af Folketingets mandater står bag den, sagde klimaministeren, Dan Jørgensen efterfølgende til tv2.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle Folketingets partier er med i aftalen på nær LA og Nye Borgerlige.

- Dette betyder, at også fremtidige regeringer vil være bundet af 70 procents målsætningen i 2030, siger Dan Jørgensen.

Den brede politisk aftale om en klimalov skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Den nye lov bliver med bindende delmål med årlige opfølgninger.

Ifølge tv2.dk er hovedpunkterne i klimaloven:

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivshusgasser i 2030. Dermed lovfæstes klimaambitionen.

2. For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.

3. Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå i forbindelse med den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle på plads med Folketingets partier i foråret 2020.

4. Der indføres en årlig opfølgning fra Klimarådet på, om den til enhver tid siddende regeringen er på rette vej med den førte politik,

5. Loven indfører et princip om, at man ikke må sætte en lavere målsætning end det, der allerede er opnået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

6. Reduktionerne i drivhusgasserne skal ske på dansk grund. Dermed afskærer partierne sig fra at bruge køb af CO2-kvoter som en vej til at nå målet.

7. Skulle der mangle nogle få procent i at nå 70 procents-målsætningen til sidst, har partierne indført en sidste udvejsklausul. Her kan partierne mødes igen og finde andre løsninger - eksempelvis CO2-kvoter - hvis det er nødvendigt for at nå målet.