Landbruget går en udfordrende fremtid i møde, hvor det skal levere på klima og mere natur. Skovlandbrug er en del af løsningen med flere buske og træer i agerlandet, som giver et mere robust produktionssystem, uanset produktionsgren. Skovlandbrug kan være en del af løsningen på mange af udfordringerne i landbrugssektoren, herunder netop klima- og biodiversitetsudfordringer.

- Træer i landbruget, i form af skovlandbrug, kan bidrage med mange positive effekter bland andet øget dyrevelfærd, højere naturværdi, øget kulstoflagring og et generelt mere robust landbrugssystem. Netop kulstoflagringen i træer og jord er essentiel i forhold til den klimaudfordring vi står i og overfor. Men klimaudfordringen er ikke alt og vi bliver nødt til fremadrettet at have en mere holistisk tilgang til landbrugsproduktion, siger Mette Kronborg, klimakonsulent, Økologisk Landsforening.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Klima og mangfoldigt landbrug

Bjarne Larsen er en af de landmænd, der har etableret skovlandbrug på sin ejendom i Esbjerg.

I hans marker står der æbler, pærer, hassel, blomme valnød og ægte kastanje.

- Skovlandbruget vil give en større mangfoldighed i kulturlandskabet og en højere naturværdi. En lokal biavler, der har stader i mine marker, er glad for kløver og hestebønner, men han vil også meget gerne have frugttræer. De har en tidligere blomstring og gavner dermed bestøverne på andre tidspunkter end kløveren. Og så er der klimaeffekten, som også er vigtig. Det er vanskeligt at prioritere mellem effekterne, men klima og et mere mangfoldigt landbrug vægter tungt for mig, fortæller Bjarne Larsen, der har 160 hektar bedrift, hvor 16 af dem er skovlandbrug.

Bjarne Larser åbner den 5. december dørene op til åbent hus på hans landbrug. Her kan man se, hvordan et skovlandbrug kan udføres i praksis, høre om reglerne og hvordan økonomien er.