På årets julemarked vil økologiske producenter og forhandlere fra hele landet derfor være repræsenteret.

Desuden er der samlet et stort udvalg fra skolens eget økologiske landbrug ligesom der findes unikke julegaveideer. Der er mulighed for at købe alt lige fra økologisk chokolade, julevin, legetøj, uldgarn, hudplejeprodukter, julekager, øko børne- og voksentøj, Kalø Økologi produkter, brugskunst, bæredygtige ting til hjemmet og meget mere, skriver Kalø Økologisk Landbrugsskole i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Julelækkerier

På markedet vil der være underholdning med live julemusik, Mandskoret Djursland, Nissesafari i Kalø skovene, børnenes egne juledekorationer og mange andre børnevenlige aktiviteter.

På markedspladsen serveres økologiske andeburgere, pizza, æbleskiver, julegløgg, julesuppe, julepølser af kød fra skolens egne dyr og mange andre julelækkerier.

- Selvom der er mange om buddet når det kommer til julemarkeder i december mener vi her på Kalø, at der også er god plads til os. Det er efterhånden blevet en fast tradition og markedsgæsterne kommer fra nær og fjern. Det er vi både glade og meget stolte over, og vi tænker, at en af grundene er fordi vi er de eneste der udelukkende fokuserer på økologi og bæredygtighed. Vi har oplevet en kæmpe interesse for eventen både fra stadeholdere og gæster der alle - ligesom os - glæder sig til den 7. december, siger forstander Nikolaj Houkjær fra Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Rundvisning på skolen

Det er Kalø Økologisk Landbrugsskoles egne elever der står for afviklingen af dette års økologiske julemarked. Det er som et led i deres uddannelse, at de opnår kompetencer inden for eventmanagement, afsætning, økologisk fødevareproduktion, lokalt samarbejde m.m. Skolen har derfor samtidig valgt at afholde åbent hus for kommende potentielle elever, hvorfor alle skolens nuværende og fremtidige uddannelser er repræsenteret denne dag. Man har udover alle juleherlighederne mulighed for, at møde studievejledere og få en snak om skolens uddannelser samt rundvisning på skolen.