At regeringen pludselig beslutter at fremrykke den målrettede regulering et helt år, er det samme som at banke os fuldstændig tilbage til før Landbrugspakken.
Hvis nogen skulle være i tvivl, så betyder regeringens udmelding, at landbruget i 2020 skal levere ca. 380.000 hektar målrettede efterafgrøder. Det havde vi før to år til - nu har vi ét!
Halvdelen af Danmark vil blive dækket af efterafgrøder. Efterafgrøden som ganske rigtigt optager de næringsstoffer, der er i jorden, så de ikke vaskes ud i vandmiljøet, men også de efterafgrøder, som for landmanden, der skal leve af afgrøderne på marken, er ren tilsætning. Det kan jo ikke lade sig gøre i praksis. Det er fuldstændig urealistisk.
Vi, landmænd, vil gerne tage ansvar, og vi vil gerne holde, hvad vi lovede i forbindelse med Landbrugspakken. Det ville vi gøre med de virkemidler, som vi havde fået til rådighed. Men det kan vi ikke!
Man tror, det er løgn, men årsagen er IT-problemer i Landbrugsstyrelsen.
Størstedelen af de planlagte minivådområder, som er et godt kollektivt virkemiddel, som er til stor gavn for både landmanden og klimaet, er ikke blevet etableret her i efteråret, da Landbrugsstyrelsens systemer ikke kan følge med. Det er simpelthen ikke i orden.
Vi bliver straffet, fordi Landbrugsstyrelsen ikke har styr på deres IT-afdeling. Hvis vi bare havde fået lov at lave halvdelen af de 338 planlagte minivådområder rettidigt her i efteråret, så havde vi hentet rigtig meget af kvælstoffet i de tvungne efterafgrøder.
Det havde været visionært. Det havde været godt for både miljøet og klimaet.
Det her krav kommer ikke kun til at koste landbruget dyrt - det kommer også til at koste på klimakontoen.
Vi landmænd ved udmærket godt, hvilket værktøj der bliver brugt, når vi ikke kan imødekomme de målrettede reguleringer. Vi ender i samme situation som før Landbrugspakken. Der bliver skåret i gødningskvoten. Det betyder, at afgrøderne på markerne får et langt mindre proteinindhold. Protein, som vi skal bruge til vores dyr. Det betyder, at vi skal importere sojaskrå oversøisk.
Er det klimavenligt? Jeg synes, det er dumt, og det virker som om, at vi bare kører i tomgang.
Landbruget har i flere år arbejdet hårdt på, hvordan vi skulle komme i mål med de målrettede reguleringer i 2021, og vi har ventet på, at der blev godkendt flere alternative virkemidler. Den proces er nu blevet fuldstændig kortsluttet.
Jeg synes, det er så ærgerligt, at de kollektive virkemidler ikke kom til at bidrage mere - fordi størstedelen er blevet sat på standby. Ikke af landmændene, men af styrelsen. Jeg håber på, at regeringen vil se den nye aftale efter i sømmene, når Landbrugsstyrelsen har fået en alvorlig snak med deres IT-mand!
