Aalborg Kommune er blandt de kommuner, der i øjeblikket arbejder på nyt fælles vandløbsregulativ. Et godt råd til alle kommuner, der nu skal i gang med arbejdet: Gør det enkelt. Der er brug for at alle kan konstatere om vandspejlshøjden er korrekt ved en given vandføring. Korrektheden skal baseres på QH-regulativer, der anvender vandspejlshøjden.
Derfor, lyder rådet, placer vandmålere, der måler vandstandshøjde og vandføring på strategiske steder i alle vandløb, så kan det simpelthen aflæses om vandspejl og vandføringsevnen er, som den skal være. Hvis det ikke er det - må der renses op med enten grødeskæring eller opgravning af sandbanker.
Kommunen sparer hermed mange penge. De behøver ikke længere at få ingeniørfirmaer ud for at måle vandløbets profiler op, som de skal, når vandløbsregulativet er baseret på de gamle teoretisk skikkelsesregulativer. Ligesom det med den gamle metode er meget dyrt for lodsejere, der ønsker at dokumentere om regulativet er overholdt.
Samtidig kan kommunerne komme langt hurtigere i gang med en nødvendig oprensning, så oversvømmelser i langt højere grad kan undgås.
Gør det enkelt - det er en win-win situation.