Under en normal dansk vinter køres i følge Vejdirektoratet cirka 300.000 tons salt ud på gader og veje. Noget bringes ud som tørsalt, men det meste bringes ud som befugtet salt, der fordeles på vejbanen med en tallerkenspreder. Denne såkaldte fugtsaltspreder er udbredt og bygger på mange års erfaringer.
En anden metode er at opløse saltet i vand og sprøjte den ud over kørebanen ved hjælp af sprøjtedyser. Denne såkaldte dysespreder er velkendt og har været anvendt i mange år, men er ikke så udbredt.
Fugtsaltsprederen, dysesprederen og tørsaltsprederen findes i øvrigt også i en kombination, der hedder en kombispreder.
Fortalerne for dysesprederen siger, at den virker bedre, koster mindre og er mere miljøvenlig. Spørgsmålet er så, hvorfor ikke alle aktører i dansk vintertjeneste foretrækker denne.
For at finde et muligt svar er vi på besøg hos Kyndestoft Maskinfabrik i Sevel ved Vinderup. Albert og Daniel Hedegaard - far og søn - driver virksomheden i fællesskab og har 17 års erfaring med flydende salt. De viser os deres bud på en dysespreder.
Den hedder "Uni-Deicer". I realiteten blev den udviklet for 30 år siden som en gødningsspreder. For godt 20 år siden blev der bygget en udgave, der kunne sprøjte med saltlage. Og for 16 år siden kom den med såkaldte Quickdyser, der gør det lettere regulere dysehullernes størrelse.
Dysesprederen fås til ophæng, påbygning og efterhæng og fås i alle størrelser fra de små opgaver til have/park-områder til de store saltningsopgaver på motorvejene.
Til lastbiler er der udviklet specielle sidedyser i hver side af køretøjet, så lagen kan påføres i den ønskede bredde.
Skåner miljøet
- Jeg vil hævde, at en dysespreder bruger op mod 80 procent mindre salt end en fugtsaltspreder, siger Albert Hedegaard.
80 procent af et årligt forbrug på 300.000 tons er 240.000 tons salt, som altså ville kunne spares, hvis man forestillede sig, at alle gik over til at bruge dysespredere.
At spare så meget salt ville have en positiv effekt på miljøet, fordi salt indeholder klorider, som naturen ikke kan nedbryde. Salt er i sig selv ikke giftigt, men i store doser skader det planter og ødelægger jorden som vækstmedie. Det påvirker fauna og ferskvand negativt og kan forringe kvaliteten af grundvandet. Det kan også skade køretøjer, bygninger og veje.
Andre tømidler som magnesiumklorid og kalciumklorid har samme skadelige effekter.
Bedre for økonomien
Albert og Daniel Hedegaard har i mange år advokeret for mere brug af dysespredere til glatførebekæmpelse i Danmark. De er overbeviste om, at metoden på alle tænkelige måder er bedre end de traditionelle fugtsaltspredere.
- Dysespredere er ikke kun bedre for miljøet. De er også bedre for samfundsøkonomien og for trafiksikkerheden, mener Albert Hedegaard.
Salt er billigt, så det er ikke her, der kan hentes en mærkbar økonomisk gevinst. Den økonomiske fordel ved dysesprederen er, at den er mere effektiv, fordi den kan udlægge et jævnere og mere præcist lag salt, som også binder sig bedre fast til vejen.
Med en dysespreder kan man køre lige så hurtigt som færdselsloven tillader. Dermed kan der i sagens natur køres flere kilometer i den varslingstid, der er til rådighed.
Man kan desuden udføre en bedre præventiv saltning. Det vil sige, at man lægger et lag salt ud, inden der kommer sne. Saltet vil forhindre sneen i at pakke sammen og blive kørt fast på vejen. Dermed kan sneen lettere fjernes med plov eller kost.
Sneplove med stålskær er i øvrigt ikke nødvendige, og dette vil begrænse skader på belægning, striber og kantsten.
Større sikkerhed
Den vigtigste gevinst ved dysesprederen er trafiksikkerheden, hævder Albert Hedegaard. Og han mener samtidig, at det er her man skal finde forklaringen på, at mange holder fast i den traditionelle fugtsaltspreder.
- Når alt kommer til alt, så handler glatførebekæmpelse jo om at forhindre trafikulykker. Når dysesprederen ikke har vundet større udbredelse, så mener jeg det skyldes frygt for, at noget går galt ved at tage en anden metode i brug. For hvis noget går galt, skal der jo placeres et ansvar.
- Men denne frygt bunder i misforståelser. For anvendt rigtigt giver dysesprederen en større trafiksikkerhed, fordi den er mere præcis i både dosering og udlægning.
- De fleste har nok prøvet at køre efter en saltspreder og set hvordan saltet ikke kun rammer vejbanen, men også slynges ud i rabatten eller vejgrøften, siger Albert Hedegaard og tilføjer:
- Doseringen kan være et problem for traktorførere der bruger valsespredere til tørsalt. De kan ikke udbringe små mængder uden at saltet risikerer at danne "bro", hvilket vil tilstoppe aggregatet. Det betyder, at man øger doseringen for at forhindre tilstopningen.
Udbredte misforståelser
Men frygten for at påtage sig ansvaret er ikke det eneste, som hindrer en større udbredelse af dysesprederen. I følge Albert Hedegaard skyldes det også udbredte misforståelser om brugen af salt og saltlage.
En af disse misforståelser er, at hvis der lægges flydende salt ud på vejen, vil dette lag kunne blive glat, hvis der kommer hård frost.
- Sandheden er, at is eller sne, der indeholder mere end tre procent salt, ikke er glat. Forklaringen er, at saltet blødgør isen og sneen. Den anvendte saltlage indeholder i øvrigt 26 procent salt.
En anden udbredt misforståelse er, at man ikke kan nøjes med saltlage i snevejr.
Albert Hedegaard retter denne misforståelse med data fra tjenesten Vinterman. For eksempel viser data fra tosporede veje med præventiv saltning fra ni vejbestyrelser i Syddanmark, at der i snevinteren 2012-13 blev brugt færrest sneplovstimer på de veje, der kun var saltet med saltlage og dysespreder.
Andre tal fra landeveje på Fyn og i Sydjylland viser, at der i fire vintre fra 2011 til 2015 blev brugt færrest sneplovstimer, hvor der blev saltet med dysespreder. Ruterne med kombispreder brugte 2,5 gange så mange sneplovstimer som ruterne med dysespreder.
- Så saltning med dysespreder er altså den mest effektive metode både før og under snevejr, lyder det fra Albert Hedegaard.
