Aftalen, som skal sikre en styrket indsats mod kvælstofforurening, indeholder midler til økologisk markedsudvikling, samt støtte til nye investeringer i økologiske kvægstalde og andre forbedringer for klima, dyrevelfærd og konkurrencedygtighed, skriver Økologiske Landsforening i en pressemeddelelse.

Markedsfremme og eksport af danske, økologiske produkter bevarer 10 millioner kroner, som ellers stod til at bortfalde i 2020. Derudover øremærker politikerne 20 millioner kroner til investeringer i økologiske kvægstalde, ligesom aftalen giver mulighed for at genåbne en bredere ordning med 40 millioner kroner til investeringer i forbedringer på økologisk landbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er behov for at investere i økologien, som en del af en bæredygtig løsning på klima- og naturudfordringerne. Derfor er det positivt, at regeringen sammen med de øvrige aftalepartier bevarer den samfundsvigtige investering i markedsfremme og eksport. Vi håber også på, at økologien får en fremtrædende plads på finansloven, så vi sikrer mere langsigtede løsninger, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Aftalen mellem regeringen og de øvrige partier øremærker desuden 20 millioner kroner til økologiske landmænd, som ønsker at investere i forbedring af kvægstalde. Samtidigt er det aftalt at genåbne en bredere økologisk investeringsordning i 2021 med 40 millioner kroner til investeringer i alle typer økologisk landbrug.

- Midlerne kommer ikke kun den enkelte landmand til gode, men sikrer at vi udvikler landbruget til gavn for biodiversitet, klima, rent drikkevand og bæredygtige måltider. For landmanden betyder det, at han kan fortsætte med at arbejde med klimapositive indsatser i stalden, gøre dyrevelfærden endnu bedre og sikre de bedste arbejdsforhold for sig selv og sine ansatte, siger Per Kølster.