Sukkerroernes konkurrenceevne med andre afgrøder i Danmark har været jævnt faldende de seneste år, siden sukkermarkedet blev liberaliseret.
- Figuren (se herunder) viser, hvordan sukkerroer - i Patriotisk Selskabs Driftsanalyser - er gået fra konsekvent at ligge et godt stykke over gennemsnittet for alle afgrøder til at være under gennemsnittet i 2017 og på gennemsnittet i 2018, fortæller økonomikonsulent Kasper Skovgaard Hansen og konstaterer at et alternativ til sukkerroer kan være raps, som derfor også er med i figuren - og de seneste to år gennemsnitligt har klaret sig bedre end sukkerroerne.
- Nedgangen i dækningsbidrag II for sukkerroer taget i betragtning: Er sukkerroer så stadig en interessant afgrøde her i Danmark? Og hvad kan sukkerroedyrkerne forvente sig af fremtiden? spørger Kasper Skovgaard Hansen.
Det vil blive belyst til Patriotisk Selskabs økonomikonference den 11. december, hvor Thomas de Witte kommer og giver et indlæg. Han er leder for en arbejdsgruppe hos Thünen-Instituttet for landbrugsøkonomi i Tyskland, der forsker i økonomien i jordbrugsproduktion. Gruppen har gennemført op til flere forskningsprojekter om økonomien i sukkerproduktion.
Thomas de Witte vil gøre konferencens deltagere klogere på de danske sukkerroers konkurrenceevne og sukkerproduktionen i Europa og resten af verden.
Sukkerroer eller sukkerrør
- Vi er meget spændte på, hvad Thomas de Witte har at sige om økonomien i sukkerroer og sukkerproduktion i det hele taget. I Tyskland står de i nøjagtig samme situation som i Danmark, hvor det kun er sukkerroer, der kan produceres, og hvor markedsforholdene er ændret, så sukkerroer nu er i direkte konkurrence med sukkerrør, som produceres i Brasilien, fortæller Kasper Skovgaard Hansen.
Han fortæller, at sukkerrør har nogle omkostningsfordele, eksempelvis, at der kan høstes fire til fem gange i træk uden nye etableringsomkostninger, og at sukkerrørsproducenterne ofte ikke producerer andre afgrøder, hvorfor teknologi, investeringer og andet er tilpasset sukkerrørsproduktionen.
Kan roeøkonomien følge med?
Ifølge Kasper Skovgaard Hansen må den enkelte sukkerroeproducent - i den nye virkelighed, hvor sukkerroer ikke giver en lige så god indtjening som tidligere - overveje om man kan konkurrere på det marked, man er oppe imod - både i Europa og resten af verden, og om man kan gøre noget for at styrke min sukkerroeøkonomi samt om man bør vælge at dyrke andre afgrøder på markerne i stedet. Det kunne eksempelvis være raps.
- Fremtidens danske sukkerroeproducenter bliver dem, der formår at nedbringe omkostningerne, samtidig med at udbytterne og kvaliteten holdes oppe. Vi ser allerede nu, at den bedste halvdel i Patriotisk Selskabs Driftsanalyser 2018/2019 har en fin sukkerroeøkonomi trods liberaliseringen af markedet. Mens det gennemsnitlige nettoudbytte i 2018 er 44 kroner pr hekter, er den bedste halvdel helt oppe på 2.137 kroner pr. hektar.
Det handler selvfølgelig om bonitet, afstand til fabrik, variation sæsonerne imellem og andre praktiske forhold. Men det handler også om god ledelse og driftsledelse.
Strategisk skal man forholde sig til, hvilke typer af kontrakter der skal vælges - her giver det en god indikation at følge udviklingen i sukkerpriserne blandt andet på AgroMarkets.dk. Driftsmæssigt er udbyttet og renhedsprocenten afgørende, siger han.
