Abonnementsartikel

At have små droner, som flyver ud og spotsprøjter, kan der være store fordele i, mener dansk driftsleder.

Mange af de fremtidsversioner som John Deere viste på Agritechnica 2019 er ikke altid lige lette at overføre til eksempelvis det danske landbrug her og nu. Men Lars Erik Nielsen fra Bregentved kunne alligevel godt se muligheder i de små sprøjtedroner, som John Deere viste i form af et koncept-studie.

Konceptet går ud på, at tre små droner selv flyver ud og spotsprøjter afgrøden ud fra en fælles drone-station, hvor dronerne selv flyver til og fra, og hvor optankningen af kemi og batteri foregår.

- Den teknologi er noget, jeg virkelig ser frem til. Der kan jeg se en mulighed for at reducere omkostninger til planteværn og tidsforbrug omkring plantebeskyttelsen betydeligt, fortæller Lars Erik Nielsen, driftsleder hos Bregentved på Østsjælland.

Godt til frøgræs

- Det giver eksempelvis rigtig god mening i frøgræs mod eksempelvis de græsser, som vi helst ikke vil have i frøet, og hvor en spotsprøjtning er tilstrækkelig. Dronerne kan endda sørge for, at rettidigheden opretholdes ved eksempelvis at sprøjte på præcis det tidspunkt, hvor det er mest fordelagtigt. Og så er det jo lige meget, om det er klokken 2 om natten eller klokken 10 om formiddagen, påpeger Lars Erik Nielsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

John Deeres plan er, at dronerne er bundet op på vejrstationer og selv indhenter information om markens tilstand fra satellitfotos og jordsensorer.

- Image-mæssigt for landbruget er jeg også sikker på, at sådan en drone-sprøjte-teknologi vil blive taget godt imod af forbrugerne, da sprøjtning ikke er særlig populær i forbrugernes øjne, og kan man vise, hvor meget man kan reducere plantebeskyttelse-forbruget med denne teknologi, så er jeg sikker på, at det vil være en rigtig fornuftig investering.