Abonnementsartikel

Oppositionen og Dansk Folkeparti er utilfredse med, at regeringens Grøn Vækst-udspil endnu engang er udskudt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dansk Folkeparti kalder det en skandale, mens der fra konservativ fastslås, at udspillet bliver historisk. Det skriver Altinget.dk.

- Det er svært ikke at få den mistanke, at de overhovedet ikke kan blive enige i regeringen, siger SF's miljøordfører Ida Auken.

Men de Konservatives miljøordfører Per Ørum Jørgensen afviser uenigheder og siger, at planerne er blevet forsinket, fordi området er stort og komplekst.

- Der er ingen uenighed i regeringen. I store træk er de to partier enige, men det er klart, at der er mange principielle drøftelser i det her, siger Per Ørum Jørgensen

De radikales miljøordfører Johs. Poulsen er også utilfreds. Han mener, at forsinkelsen får store konsekvenser for naturen og påpeger, at regeringen sammen med DF og de Radikale havde en aftale om inden jul at finde nye tiltag, der kunne hjælpe vandmiljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, mener også, at udsættelsen har stor betydning.

- Vi har haft samråd om pesticidforbruget og vandmiljøplanen, men hver gang bliver det bortforklaret med, at det kommer i Grøn Vækst. Vi skubber hele vand- og naturindsatsen foran os, siger Torben Hansen, der synes, at forsinkelsen harmonerer dårligt med statsministerens grønne linje.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er bortrejst, og i ministeriet henviser man til Økonomi- og Erhvervsministeriet, der leder forhandlingerne. Her afviser man, at forsinkelsen skyldes uenighed, i stedet skyldes udsættelsen, at regeringen har haft travlt med bankpakke, skattereform og trafikaftale.