Abonnementsartikel
Skal vi redde klimaet eller give verdens fattige brød på bordet? Sådan cirka lød oplægget, da kunstgødningsindustrien, der både er voldsomt energikrævende og drivhusgasudslippende, kaldte til konference i Bruxelles for at diskutere deres rolle i EU?s ambitiøse klimaplan.
Planen skal sikre en reduktion i CO2-udslippet i unionen på 20 procent i 2020, og landbruget forventes at tage sin del af tørnen ? og det kan gå ud over brugen af kunstgødning.
- Det er indlysende, at det langsigtede mål om en europæisk økonomi baseret på lavt CO2-udslip er endnu mere udfordrende for os, eftersom hele tilstedeværelsen af en kvælstofbaseret gødningsindustri bygger på brugen af fossile råstoffer, sagde Renzo Zwiers, der er formand for EFMA, der repræsenterer de europæiske kunstgødningsproducenter.
Fremskridt kræves
Industrien er storforbruger af naturgas og olie både i produktionen og i det færdige produkt.
Derfor kræves der teknologiske fremskridt i sektoren. I løbet af de sidste 25 år er det lykkedes at højne effektiviteten af brugen af kvælstof med 45 procent, lød det fra en repræsentant fra industrien. Og den vej skal man videre af mod landbrug, der bruger renere nitrogenoxid-baserede teknologier, skræddersyede gødningstyper og moderne produktionsmetoder.
Men samtidig klager industrien over, at man allerede i EU har meget energieffektive fremstillingsmetoder og påpeger derudover, at man uden kunstgødning ville kunne brødføde 50 procent færre mennesker, end dem, der er på kloden i dag.
FN?s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, lægger op til, at der skal ske en fordobling af den globale fødevareproduktion over de næste 40 år, hvis man skal kunne ernære den voksende befolkning i 2050.
Ikke uden kunstgødning
En FAO-repræsentant kaldte det for "utænkeligt", at det kan lade sig gøre uden kunstgødning.
- Brødfød verden. Klar klimaforandringerne. Men at højne fødevareproduktionen og anden biomasseproduktion kommer ikke til at ske uden miljøpåvirkninger. Der vil være betydelige omkostninger involveret. Og vi bliver nødt til at kunne betale disse omkostninger, uden at det går ud over de europæiske virksomheders konkurrencedygtighed og borgernes velbefindende, sagde generaldirektør hos EFMA, Esa Härmälä.
Professor Pete Smith fra Universitetet i Aberdeen påpegede, at der stadig er meget, der kan gøres ude på den enkelte gård.
- Landbruget har en meget vigtig rolle at spille i reduktionen af drivhusgasser, understregede professoren i miljøvidenskab.
Han foreslår, at det sker, blandt andet ved at forbedre energieffektiviteten og udvinde biobrændsler og biobrændstoffer fra overskyndende plantemateriale, møg og specielle energiafgrøder.
