Dansk Maskinhandlerforenings direktør forklarede medlemmerne, hvorfor Agromek flyttes fra slutningen af november 2020 til januar 2021.

Direktør Klaus Nissen redegjorde på maskinhandlerforeningens generalforsamling for flytningen af Agromek til januar 2021.

- Der er en del diskussion om flytningen af Agromek, Især traktorproducenterne er utilfredse, fortalte Dansk Maskinhandlerforenings direktør Klaus Nissen.

Han er medlem af Agromek-kommiteen, og redegjorde for, hvordan hvordan flytningen af først Eurotier og siden Sima til sidst fik den konsekvens, at Agromek nu placeres i januar 2021.

- Traktorproducenterne har udfordringer i forhold til disponering forud for den kommende sæson, og det skal vi selvfølgelig have løst, sagde Klaus Nissen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han undlod heller ikke at komme ind på placeringen samtidig med Nutrifair i januar 2021.

- Det er ingen hemmelighed, at Agromek og Nutrifair før har været lidt i krig, men det er ikke det, der er baggrunden for flytningen af Agromek, sagde Klaus Nissen.

Han opfordrede på maskinhandlerforeningens generalforsamling til, at maskinhandlerne som branche bakker op om Agromek.