Formanden for Dansk Maskinhandlerforening ser tilbage på en markant tilbagegang i salget af mejetærskere det seneste år.

Udviklingen for salget af mejetærsker viser en betydelig negativ udvikling, fortalte formanden for Dansk Maskinhandlerforening, Jens-Aage Jensen i sin beretning på foreningens generalforsamling torsdag i Middelfart.

- I perioden fra den 1. september 2018 til den 31. august 2019 er der solgt 158 mejetærskere mod 224 året før, hvilket er en nedgang på cirka 30 procent, fortalte han.

Flere snittere

I modsætning til det faldende mjetærskersalg, konstaterede formanden en fremgang i salget af både finsnittere og pressere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Salget af selvkørende snittere i perioden 1. september 2018 til 31. august 2019 ligger på 31, hvorimod salget udgjorde 22 året før. Det er en fremgang på ni, konstaterede formanden.

- Udviklingen for salget af pressere ser også positiv ud, da salget i perioden 1. september 2018 til 31. august 2019 udgjorde 106 mod 80 året før. Det er en stigning på godt 32 procent, fremhævede Jens-Aage Jensen.

Og så tilføjede han, at tallene i virkeligheden er bedre, end statistikken viser, for det er endnu ikke alle, der har indberettet til statistikken.