Men hvad har en nyudnævnt minister at forholde sig til, der ikke har landbrugsforhold som spidskompetence?
Hele den forskningsbaserede myndighedsrådgivning er med deres form for forskning nået frem til, at mængden af kvælstof er hovedårsagen til at opnå en god økologisk tilstand i det marine miljø.
Det imødegår landbrugets organisationer på forskellig måde, for eksempel "vi skal se på andre påvirkninger af vandmiljøet end vores kvælstof. Kvælstof er ikke den eneste presfaktor, vi har brug for andre værktøjer end teoretiske modelberegninger".
Man er hele tiden i en forsvarsposition på universiteternes "forskningsverdenens" præmisser og må efterfølgende etablere efterafgrøder og minivådområder efter myndighedernes dirigentstok.
Situationen er ulidelig og uholdbar. Derfor vil jeg anbefale landbrugets talsmænd om, billedligt talt, ikke længere stå nede i eget straffesparkfelt, men skal op over midterlinjen og angribe på modstanderens banehalvdel.
To forhold skal bringes i spild:
- Hele den N-totalbalancemodel, som blev grundlagt i forlængelse af NPO-redegørelsen (som landbrugets repræsentanter nægtede at godkende), skal udfordres. Naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som vi mennesker ikke er herre over og alt for meget må overlades til skøn. Derfor er de totaltal, som fremgår af Novanas og lignende rapporter, uegnet som styringsværktøj. I øvrigt kommer maksimum otte procent af havets indhold af kvælstof i indre danske farvande fra vores landområder.
Hvis man går ind for at forsvare sin position ud fra totale næringssalte, bliver man jaget ned i eget straffesparkfelt igen, da det så er "forskningsverdenens" spilleregler, der gælder. Det er N:P forholdet og koncentrationer der er relevant.
- Der skal fremskaffes verificerbar dokumentation (svarende til et fuldskalaforsøg) for, at nitratkvælstof isoleret set er skadeligt for det marine miljø.
Afledt af ovenstående må følgende fremføres. Hvis ikke man umiddelbart vil fjerne "Loven om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag" for hele landet, må det forsøges på afgrænsede landområder f.eks., Bornholm, Møn eller Fyn.
Med alle de trakasserier, vi miljømæssigt har levet med i mange årtier, må vi ikke glemme, at Miljøministeriets (med underafdelinger) eksistensberettigelse er, at der faktisk ér nogle miljøproblemer. Findes de ikke, må de opfindes!
Et sidste forhold
Landbruget har traditionelt haft tillid til, at Venstre varetog deres interesser. Sågar var der engang landmænd repræsenteret i partiet. Lad os se på fem miljøministre siden år 2001.
2001-2004: Hans Chr. Schmidt, skolelærer. Haft korrespondance med ham adskillige gange. Imod min vilje blev sidste henvendelse sendt til hans private adresse, da jeg var i tvivl om, posten ville nå længere end til forvaltningen.
2007-2010: Troels Lund Poulsen, ej færdiggjort historie studie. Besøgte civilingeniør John Schmidt i 2008, hvor han åbenbart til ingen nytte blev undervist i nitrats gode sider.
2015-2016: Eva Kjær Hansen, cand. polit. Fik billet til fem minuters snak ved et landbrugsmøde. Kort inde i samtalen nævnte jeg, at min erfaring var, at kvælstof var mere ven end fjende. Et opgivende og lidt medlidende blik mødte mig. Tror jeg var ude efter tre minutter.
2016-2018: Esben Lund Larsen, cand. theol. Til et Folkemøde på Bornholm var et møde adviseret forinden. Emnet var her problemer med spildevandshåndtering. Han respekterede mit arrangement, men ellers trængte der ikke meget igennem.
2018-2019: Jakob Ellemann-Jensen, cand. merc. jur. Foretræde på Slotsholmen november 2018. Efter en halv times optræden med mine kvælstoferfaringer var den korte replik: "Jeg tror ikke på dig", men venlig, det var han.
Ovenstående blot for at nævne, at man gør klogt i ikke at kaste alle sine lod i Venstres vægtskål.
