Det er ikke kun fagforeninger, der ser på arbejdsvilkår og ansættelsesforhold i landbruget. Nej, det er også i høj grad medarbejderne, både danske og udenlandske, skriver LandboSyd i en pressemeddelelse.

For medarbejdere er det nemlig vigtigt at have styr på, hvilke ansvarsområder og hvilke arbejdsopgaver, man skal yde inden ansættelsen. Og som det næste kommer arbejdsvilkår og lønforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt for medarbejderen, at der er styr på regler og rettigheder i virksomhederne. Det giver ro og tryghed i dagligdagen, når der er klarhed over arbejdsvilkårene helt fra starten, siger HR-rådgiver hos LandboSyd, Christian Duborg.

Højne arbejdsvilkårene

Det har aldrig været et krav for landbruget, at der laves en overenskomst med en fagforening - og det er det stadig ikke. Det er derfor en rigtig god idé for landbrugsvirksomheder at få styring på firmapolitiker samt regler og vilkår for sine medarbejdere, så en eventuel tvivl kan komme dem til gode.

- Tryghed, klarhed og arbejdsglæde minimerer konflikter mellem medarbejder og arbejdsgiver, siger Christian Duborg og tilføjer:

- Eksempelvis var vi med til at udarbejde en personalehåndbog på en landbrugsvirksomhed, hvor der netop ikke var klarhed over, hvordan man gjorde med faste arbejdstider, takster for overarbejde med mere. Så fik vi alt skrevet ned i en håndbog, som alle medarbejdere fik udleveret. Det betød, at der ikke længere var konflikter og tvivl - og der skulle ikke længere bruges så megen tid på at besvare de samme spørgsmål igen og igen, det var der allerede svar på i håndbogen. Det gør det dermed også lettere for arbejdsgiverne at kunne udlevere en personalehåndbog "Velkommen til os, sådan gør vi, og her er vores retningslinjer".

- Så hos LandboSyd anbefaler vi klart, at man får lavet en firmaaftale eller personalehåndbog, som tydeligt viser virksomhedens vilkår og regler, siger Christian Duborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdspladsens ansvar

En personalehåndbog, også kaldt en medarbejderhåndbog eller en personalepolitik, indeholder en række regler, som du skal overholde på din arbejdsplads. Det er altid arbejdspladsens eget ansvar at udarbejde personalehåndbog, og den er derfor tit forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det er ikke et krav, at arbejdspladsen har en personalehåndbog, men derimod op til den enkelte arbejdsplads at bestemme, om der skal være en personalehåndbog eller lignende.

Personalehåndbogen omfatter ofte supplerende regler og rettigheder til medarbejderens ansættelseskontrakt.

Eksempel på indhold:

En personalehåndbog indeholder oftest virksomhedens værdier, regler og retningslinjer og kan omhandle alt fra ferie og løn til retningslinjer om arbejdstøj og lægebesøg. Som udgangspunkt skal den dog indeholde relevante oplysninger og retningslinjer, som medarbejderne skal kende, så som:

? Lønforhold

? Pensionsordning

Artiklen fortsætter efter annoncen

? Arbejdstid/planer

? Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

? Overarbejde/afspadsering/bonus

? Ferieaftaler/planlægning

? Feriefridage

Artiklen fortsætter efter annoncen

? Betaling under sygdom

? Barns sygedage / barselsorlov

? Håndtering af sygdom

? Opsigelse

? Rygepolitik

Artiklen fortsætter efter annoncen

? Alkoholpolitik

? Arbejdsmiljø

? IT-politik

? Gaver ifm. fødselsdage mm.

? Smitte, hygiejne

Artiklen fortsætter efter annoncen

? Formål med personalehåndbogen (Velkommen til os)

Særregler for den enkelte medarbejder skal skrives ind i ansættelseskontrakten, da den altid vil være den gældende for medarbejderen, hvis der er aftalt andre forhold end dem, der står i personalehåndbogen, skriver LandboSyd i pressemeddelelsen.