Agritechnica: På Agritechnica 2019 var det første gang, at Vesterbølle Maskinstation så den nye generation Jaguar-finsnitter, som man netop har købt tre styk til kommende sæson.

- Der er tale om tre nye Claas Jaguar 950 af den nye type, som udstilles på Agritechnica, og det var derfor også første gang vi har set maskinerne i levende live, fortæller John Andersen, indehaver af Vesterbølle Maskinstation, som dermed også giver forklaringen på, hvorfor der blev genvalg til Claas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det lå ikke til diskussion, at det igen skulle være en Jaguar. Vi kender kvaliteten fra Claas.

John Andersen, Vesterbølle Maskinstation.

- Vi skal af med to Jaguar 940, som blot er to år gamle, og så en ældre Jaguar 870. Og det lå ikke til diskussion, at det igen skulle være en Jaguar. Vi kender kvaliteten fra Claas, og derfor turde vi også købe den nye generation, uden at have set den først, fortæller John Andersen.

rich-media-2
John Andersen fra Vesterbølle Maskinstation og Iwer Dall fra Danish Agro Machinery ved den nye Claas Jaguar generation på Agritechnica 2019.

Også nye skårlæggere

- Indgangsvinklen var faktisk, at det var den ældre 870'eren som skulle byttes til en ny Jaguar 950, men det tog lidt en anden drejning, fortæller John Andersen, som roser Jens Juhl fra Traktor & Høstspecialisten for en god behandling.

- Det er en fornøjelse at have at gøre med en sælger, som både er handlekraftig og godt inde i sagerne, fortæller han.

Samtidigt med de tre Jaguar finsnitter kommer der også to Claas Disco 9200 skårlægger med båndudstyr til maskinstationen til kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den helt store grund til, at vi går op i størrelse på finsnitterne skyldes en mangel på kapacitet. Vi har taget 1.860 hektar majs med de to Jaguar 940'er i dette efterår, og det gør vi ikke endnu et efterår. Det kræver noget mere kapacitet for dels at være hurtigere hos kunderne, og dels få nogle færre arbejdstimer i majssæsonen.

Det bliver to 10 rækkede skæreborde, som skal monteres på Jaguar 950'erne i majssæsonen, mens den sidste finsnitter bliver en back-up finsnitter i majssæsonen, som også skal tage det græs der skulle komme.

- Det er vigtigt for os at signalisere kapacitet og driftssikkerhed til rettidig håndtering af vores kunders grovfoder, fortæller John Andersen