Flere hundrede gæs ligger og skræpper i novembervinden i en sø op mod Holbækmotorvejen mellem Roskilde og Holbæk. Men sådan har det ikke altid været.

Indtil for et år siden var området marker, som var dyrket med blandt andet raps, hvede og byg. Men efter jordfordelingen er det nu et vådområde, hvor op mod 152 fuglearter, ifølge projektleder Eskild Lund fra Lejre Kommune, kigger forbi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der skal altid være penge

Vådområdet hedder Tempelkrogen og rummer 91 ha, og er dannet ved en jordfordeling af den slags, som regeringen og aftalepartierne bag tørkepakken gerne vil have mange flere af for at gavne klima, natur og miljø, samtidig med at landmændene får kompensation. Projekterne er der afsat 150 millioner kroner til.

- Det er både en politisk ambition, men det er også et af de værktøjer, som både jer hos Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening peger på, og der har I sendt en regning, som vi kigger på, lød det fra Lea Wermelin (S) til dagens fremvisning af det gennemførte projekt.

Men selvom Landbrug og Fødevarer ganske rigtigt ser det som en mulig løsning på at reducere kvælstofudvaskningen, så følger der også en bøn med fra Martin Merrild til ministeren.

- Du skal bare sørge for, at de aldrig kommer til at mangle penge. Der skal altid være penge, hvis der kan laves et fordelagtigt opkøb, sagde Martin Merrild til ministeren med henblik på den pulje, Landbrugsstyrelsen har at gøre godt med som kompensation til lodsejerne for jorden.

rich-media-2
Området Tempelkrogen ved Holbækmotorvejen og den sydlige del af Isefjorden er omlagt til vådområde gennem et jordfordelingsprojekt. Foto: Louise Gregersen

Tid giver usikkerhed

En af de lodsejere, som solgte sit jord fra til jordfordelingsprojektet omkring Tempelkrogen, er Jens Eghøj Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han medgiver, at han ikke er en af de store spillere i projektet, fordi han kun havde et lille areal, han solgte fra. Måske derfor havde han en positiv oplevelse med projektet.

Men han peger på, at varigheden af den slags projekter kan give en usikkerhed hos lodsejerne, der i forvejen kan have svært ved at takke ja til jordfordelingen. Fra projektet omkring Tempelkrogen blev sat i gang, til det stod færdigt, gik der 12 år.

- Det er et rigtig stort puslespil, der skal gå op, og der er mange følelser i det. Mange har ejendomme, hvor jorden er en stor del af deres samlede ejendom, og der giver det en stor usikkerhed, hvad man får i stedet for, især når det tager så lang tid, som det gør, siger Jens Eghøj Jensen.

Respektér kompliceret proces

Det er da også netop varigheden af den slags projekter, der gør, at Martin Merrild håber, der kommer gang i jordfordelingerne, nu hvor ambitionerne er der, og pengene er afsat.

- Få nu gang i det, og få nu købt nogle ejendomme. Alt det vi har fremlagt sammen med Danmarks Naturfredningsforening, der kan man jo sige, hvem er det så, der ser dum ud, når der er gået tre år, og der ikke er sket noget? - Det gør vi jo alle sammen, siger Merrild og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selvom man har masser af god vilje, så tager det lang tid. For man må have respekt for, at det er en kompliceret proces. Der er en masse reguleringer og love, der skal overholdes, og samtidig skal lodsejerne respekteres, lyder det fra formanden.

rich-media-5
Regeringen og aftalepartierne bag tørkepakken sidste år har afsat 150 millioner kroner i en pulje til jordfordelingsprojekter, der skal gavne klima, miljø og natur og kompensere landmænd. Foto: Louise Gregersen